Fodbold nyheder

Tøffe til Mette Frederiksen:
Kom bare i gang!

Af Torsten Brix

Superliga-eksperten vil have gang i turneringen – NU…

Article image
Ritzau-Scanpix

- Vi taler om et relativt lukket miljø. Spillerne træner allerede for sig selv i små grupper, kampene vil blive afviklet med et minimum af folk på stadion med god afstand til hinanden – og smittefaren under kamp er begrænset, da man jo højest er i kontakt nogle få sekunder ad gangen.

Sådan skriver Superliga-eksperten Stig Tøfting i dagens udgave af Ekstra Bladet. Han vil have, at statsminister Mette Frederiksen skal åbne op for Superligaen nu, hvilket han begrunder på følgende måde:

- Spillerne er unge, veltrænede mennesker, der ikke fejler noget, ikke er overvægtige og næppe har luftvejsproblemer, så skulle de blive smittet, vil de ikke belaste sundhedsvæsenet. Klubberne kan teste massivt, så man hurtigt får opsporet corona blandt spillere og ledere. Divisionsforeningen har udarbejdet detaljerede protokoller som dem i Tyskland, for at kunne afvikle kampe sikkert. Så kom bare i gang!

- Sæt gang i testene, som Divisionsforeningen netop har meldt ud, og få så holdtræningen med nærkampe i gang fra 10. maj, så er det også træningsmæssigt er forsvarligt at sende spillerne i kamp og genoptage Superligaen fra 31. maj med tyvstart 29. maj med den udsatte AGF- Randers-kamp. Det skal kunne lade sig gøre, og jeg kan ikke se undskyldninger for, at det ikke kan sættes i gang på den måde.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik