Liverpool-profil i FIFA-semifinale
Selvom den almindelige fodbold ligger stille, viser Alexander-Arnold sit digitale talent frem.
Trent Alexander-Arnold har spillet sig frem til semifinalen i FIFA-turneringen ePremier League Invitational efter en 4-1-sejr over Christian Atsu fra Newcastle, skriver Liverpool på sin hjemmeside.
Liverpool-backen står til at møde enten Evertons, Andre Gomes, eller Manchester Citys, Raheem Sterling, i lørdagens semifinale.
FIFA, som er et online konsolspil på Play Station eller Xbox er for alvor blevet populært som turneringsformat, nu hvor den almindelige fodbold ligger stille. Senest vandt danske, Mohammed Daramy, fra FCK, en stor turnering i spillet.