Torsten Brix

NEWcastle

Nye ejere skal give nyt træningsanlæg, men hvad kommer ellers til ske i den kaosbelagte klub?
Da Kevin Keegan blev Newcastle-manager i 1992, var hans første aktion at forny klubbens træningsfaciliteter. Nu er et konsortium med gigantiske pengesummer klar til at overtage den traditionsrige nordengelske klub af den upopulære klubejer Mike Ashley, men hvad kan komme til at ske. Indkast.dk har kigget nærmere på fremtiden for NEWcastle.

Skulle der komme en ny ejerkreds til Newcastle, vil manager Steve Bruce formentlig blive fyret med det samme og flere rygter sender den tidligere Juventus-træner Max Allegri til Nordengland, men den tidligere Newcastle-boss Rafael Benitez bliver også nævnt. Det vil dog koste omkring 200 millioner kroner at få spanieren ud af sin aftale med den kinesiske arbejdsgiver – men det er næppe et problem at betale dette, hvis Benitez er den mest ønskede mand til jobbet.

Så Bruce kan meget vel være på vej væk fra klubben og dermed også deres filosofi om at hente unge spillere under 25 år til klubben for at sælge dem videre senere med gevinst. Den er nok slut nu, selvom Newcastle naturligvis vil kigge imod Manchester City og deres problemer med Financial Fair Play, efter de har fået en pengestærk ejer fra Mellemøsten. Men hvad skal der f.eks. ske med ombejlede Matty Longstaff, den stærke højreback Javier Manquillo og den alt for skadede Andy Carroll, der alle har kontraktudløb til sommer eller hvad med de lejede spillere Danny Rose, Nabil Bentaleb og Valentino Lazaro?

Meget er uvist, og det kaos, som klubben står i nu, minder faktisk meget om de 13 år, som Ashley har ejet klubben. Det har gjort ham til en upopulær ejer, og fansene har i den grad brug for at genopbygge forholdet til klubben igen. Et af de største kritikpunkter af Ashley har været hans manglende spillerindkøb. Da han overtog klubben i 2007, havde klubben – uden tv-indtægterne – en omsætning, der var tæt på klubber som Arsenal og Liverpool, men alligevel har Ashley ikke købt stort ind til truppen.

I stedet har klubben lavet flotte regnskaber med overskud i syv af de sidste otte år og udbetalt overskuddet til klubejeren – mener fansene. Men det er ikke helt rimeligt, for de sidste 13 års regnskaber ender tæt på nul, og dermed har der samlet set ikke været det store overskud til udbetaling.

I forhold til Liverpool og Arsenal har de nu næsten det tredobbelte i omsætning i forhold til Newcastle, selvom deres stadion minder om hinanden. Selvom St. James Park trænger til en lille update, er det stadigvæk et af de bedste stadions i England, men deres træningsanlæg er en anden historie. Det er langt fra Premier League-standard, og det er ikke det eneste, der ikke holder niveau. For tiden opererer klubben uden en bestyrelse med Lee Charnley som direktør, der nærmest er ansvarlig for alt i klubben – på en underlig måde. Der mangler en struktur, og igen er klubben lidt kaosbelagt.

Fra dette kaos skal der nu indenfor tre sæsoner laves til et Champions League-deltagende hold, efter Ashley har solgt klubben for omkring 2.600 millioner kroner og truppen skal forstærkes for 1.700 millioner kroner – alt sammen betalt af penge fra Saudi-Arabien.

Omsætning i Newcastle i denne sæson er på 1.600 millioner kroner, så meget vil komme til at ske i den nærmeste fremtid. Måske meget hurtigt og det er ikke let i denne Covid-19 tid hvor sponsorernes og fansenes penge ikke er så løse som tidligere, og dermed kan den budgetterede omsætningsstigning på 450 millioner kroner om året meget vel blive svært at opnå.

Den magtfulde forretningsmand Yasir Al-Rumayyan skal være klubbens bestyrelsesformand, og fansene er allerede begyndt at joke med tiltag af spillere som Kylian Mbappe, mens krænkelserne af menneskerettighederne i Saudi Arabien ikke fylder så meget, men der er ny vinde på vej ind over NEWcastle.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER