Henrik Varbøl Andersen

Bør Hans-Dieter Flick være permanent Bayern-træner?

Bundesliga.com giver deres fem bud på, hvorfor Bayern München bør holde fast i Flick som chef for holdet.
1. Guardiola lignende succes
Hans-Dieter Flick har skaffet 40 og ud af 48 mulige point siden sin tiltræden. Han er kun overgået af Pep Guardiola, som skaffede Bayern 46 ud af 48 mulige point. Da Flick overtog holdet, var de nede på fjerdepladsen i ligaen, men nu er holdet på kurs mod mesterskabet med en aktuel førsteplads.


2. Offensiv og defensiv dominans
Ud af de 73 mål holdet har scoret i denne sæson, har de scoret de 48 af dem i 16 Bundesliga-kampe, hvor Flick har været ved roret. Derudover har de i Champions League et gennemsnit på tre mål i kampene. I de 16 kampe i Bundesligaen har de holdt målet rent i de 12 af kampene, og i alle turneringer har de kun indkasseret 14 mål i alt. En stærk statistik.


3. Genrejsning af tidligere profiler
Jerome Boateng og i særdeleshed Thomas Müller har genfundet sig selv under Flick. Müller spiller sågar en hovedrolle i Bayerns offensiv, og begge spillere er igen faste startere for holdet.


4. Drenge gjort til mænd
Han har flittigt brugt unge spillere med stor succes. Den største succes har været venstrebacken Alphonse Davies på 19 år, der har været fremragende for Bayern, og fået et stort gennembrud. Det hollandske stortalent Joshua Zirkzee på 18 år har i Robert Lewandowskis fravær fået masser af spilletid og tillid fra Flick.


5. Først menneske, så træner
Hans-Dieter Flicks menneskelige egenskaber og gode mandskabsbehandling har også fået Philippe Coutinho til at præstere. Otte mål og seks assist i 15 kampe er godkendt fra den udlejede Barcelona spiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER