Fodbold nyheder

Lørdagens engelske rygter

Af Obaida El-Itr

London-klubber kæmper om Isco, og Pogba vil væk fra Manchester United.

Article image

Arsenal og Chelsea overvejer muligheden for at byde på Real Madrids 27-årige spanier Isco til sommer (Sun).

Manchester City står overfor at blive frataget Premier League-point, og de kan endda blive tvunget til at spille i League Two i kølvandet på deres Champions League-forbud, har eksperter advaret (Star).

Paul Pogba ønsker at forlade Manchester United til sommer, men United kræver angiveligt 720 millioner kroner, hvilket kan besværliggøre et skifte (Guardian).

Hvis Manchester United sælger Pogba, har de tre engelske spillere på indkøbslisten. Det drejer sig om James Maddison fra Leicester, Jack Grealish fra Aston Villa og Jaden Sancho fra Dortmund (Star).

Maddison har ytret ønske om at tilslutte sig Manchester United (Manchester Evening News).

Lazio har tilbudt Chelseas angriber Olivier Giroud en kontrakt, men franskmanden ønsker ikke at tage en beslutning endnu, da Tottenham i januar også viste interesse (Telegraph).

Manchester Uniteds 20-årige Tahith Chong tygger på et tilbud fra Inter (Guardian).

Crystal Palace-emnet Joakim Mæhle har gjort det klart, at han er klar til at skifte til Premier League, hvis muligheden skulle opstå (Standard).

Arsenal kan risikere at miste Bukayo Saka på en fri transfer, da de to parter har svært ved at nå til enighed om en kontraktforlængelse (Metro).

Chelsea er interesseret i Matias Vecino fra Inter. Everton og Manchester United holder også øje med situationen (Calciomercato).

Optakter

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Europa League - FC København - Celtic