Fodbold nyheder

- Cavani vil til Atletico Madrid

Af Obaida El-Itr

Edinson Cavanis far siger, at sin søn skifter til Atletico Madrid, hvis Paris Saint-Germain tillader det.

Article image

Den uruguayanske angriber Edinson Cavani er en eftertragtet herre. Manchester United, Atletico Madrid og Chelsea er blandt de interesserede klubber, og London-klubbens manager, Frank Lampard, kommenterede senest på rygterne og udtrykte sin beundring af PSG-angriberen.

I et interview med El Chiringuito, et spansk TV-program, gjorde Cavanis far det klart, at angriberen ikke skifter til Premier League.

- Han (Cavani) ønsker at skifte til en anden europæisk klub. Simeone vil have ham nu (i januar). Tuchel har sagt, han har brug for ham, så holdet også kan konkurrere i Champions League. PSG vi ikke lade ham gå, selvom han bliver enig med Atletico Madrid, siger faderen til El Chiringuito ifølge Sky Sports.

- Der er masser af andre klubber, men når du giver dit ord til en klub, respekterer du det. Hvis han er tilgængelig i morgen, og Atletico stadig ønsker at købe ham, vil han straks underskrive.

Mauro Icardi har siddet tungt på angriberpladsen, og derfor har Edinson Cavani tilbragt det meste af tiden på bænken i denne sæson.

Mere om Edinson Cavani

Mere om Paris SG

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik