LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Sigh Lund Andersen

Harry Kanes skade – slemmere end man skulle tro

Harry Kane blev for nylig opereret efter, at han har sprunget en sene.
Harry Kanes seneste skade kan vise sig at være en slem en af slagsen; det fortæller en ekspert indenfor emnet til Press Association. Eksperten er en britisk kirurg, Chris Wilson, der er fast kirurg for fodboldholdene Cardiff og Swansea, der spiller i The Championship. Som Indkast tidligere har meldt, forventer Tottenham, at Kane er tilbage i April, men Wilson estimerer, at Kane vil være ude i seks måneder og først komme tilbage i næste sæson.

- Jeg ville forvente, at der vil gå seks måneder, før han kan komme tilbage. Der er en stor variation i holdninger indenfor emnet, fordi det er en ualmindelig operation, og nogle kirurger vil måske give et kortere estimat. Hvis jeg talte med en elite-fodboldspiller, ville jeg forsøge at få ham til at forvente, at han ikke kan spille normalt igen, før der er gået seks måneder.

Hvis det var mig, ville jeg sige, at han skulle gå efter at være klar til sæsonopstart i næste sæson. Jeg er klar over, at i Harry Kanes tilfælde har de sagt, at det bliver i april eller maj, og jeg er nødt til at sige, at jeg ville blive meget overrasket (hvis det bliver tilfældet, red.), sagde Wilson til Press Association.

Harry Kanes manager, Jose Mourinho, har også tidligere udtalt, at Kane muligvis først vil vende tilbage i næste sæson. Kane selv vil nok forsøge at komme tilbage hurtigere, da England skal spille EM til sommer, hvor finalen skal spilles på Wembley.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder