BeIN Sports-journalist: Xavi bliver i Qatar sæsonen ud
Ifølge Khaled Waleed, Journalist hos BeIN Sports, overtager Xavi roret i Barcelona til sommer.
Efter Barcelonas nederlag mod Atletico Madrid i Supercup-semifinalen, har rygterne om en trænerfyring floreret kraftigt. Eric Abidal har, som repræsentant for Barcelona-ledelsen, været i Qatar for at forhandle med Al-Sadd-træneren Xavi, som forventes at tage over for Valverde.
Journalisten Khaled Waleed fra BeIN Sports, som ses på billedet neden under i selskab med Xavi og Abidal, skriver søndag på Twitter, at Xavi til morgendags træning informerede Al-Sadd-spillerne om sin fremtid. Han bliver i klubben indtil sommer, fortalte han spillerne, hvis man skal tro pålidelige BeIN Sports, som har hovedkvarter i Qatars hovedstad Doha.
Ifølge flere spanske medier, afholdes et møde mellem Valverde og Barcelona-ledelsen på mandag, hvor det afgøres, hvorvidt den tidligere Athletic Bilbao-træner skal fortsætte i klubben.
Valverde kom til den catalanske klub i sommeren 2017.
سواها أبيدال وجاب تشافي كمدرب للبارسا..
— khaled Waleed (@khaledwaleed99) January 11, 2020
تصبحوا على خير ❤️💙⚽️🏆✅ pic.twitter.com/Y1PsZculWt