Fodbold nyheder

Zinedine Zidane indrømmer:
Jeg er forelsket i den mand

Af Christian Bang Jensen

Når Real Madrid tirsdag står overfor Paris Saint-Germain i en kamp, hvor spanierne endegyldigt kan spille sig videre i turneringen, står træner Zinedine Zidane også overfor hans nye store kærlighed.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det franske supertalent Kylian Mbappe er flere gange blevet sendt til Santiago Bernabéu af rygtermøllerne, og i sommer indrømmede den lynhurtige franskmand, at han ville være åben for et nyt projekt, og at han overvejede fremtiden på Parc des Princes i Paris. Efter dagens pressemøde forud for morgendagens storkamp mellem Real Madrid og Paris Saint-Germain blev der igen lagt et stykke brænde ind i transferovnen, hvilket har gjort rygtet om den franske angriber i en hvid trøje endnu varmere.

Her indrømmede Mbappes landsmanden og Real Madrid-træneren, Zinedine Zidane ifølge "Sky Sport" og den spanske sportsavis "Marca," at han har meget varme følelser for den franske landsholdsangriber.

- Ved du godt, at jeg har kendt ham i lang tid? Det er ikke første gang jeg møder ham. Men jeg kan sige, at jeg er helt forelsket i ham, også som person, fortalte den franske legende, der vandt Champions League med Real Madrid som spiller i 2002 og som træner i 2016, 2017 og 2018.

Zinedine Zidane blev også presset til at forholde sig til, hvorvidt følelserne hos spilleren var gengældt, men her fik journalisterne kun en kort kommentar.

- Lige nu er han vores modstander, og så kan jeg faktisk ikke sige meget mere om det.

Real Madrid går ind til kampen mod Paris Saint-Germain med visheden om, at et point vil være nok til at sikre sig videre avancement i den turnering, som man har vundet 13 gange tidligere.

Mere om Kylian Mbappé

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik