Klaus Jensen

Montolivo indstiller ufrivilligt karrieren

Den italienske midtbanespiller giver AC Milan skylden for sit karrierestop.
Riccardo Montolivo har været uden klub siden bruddet med AC Milan i sommer og opgiver nu håbet om at fortsætte karrieren.

- Jeg stopper nu. Jeg bliver boende i Milano med min familie, men jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. Det må jeg tænke over, siger Montolivo til Corriere dello Sport, inden han giver "Rossoneri" skylden for sin beslutning.

- Man kan sige, at Milan tvang mig til at stoppe. Jeg fik ikke engang muligheden for at sige farvel til fansene efter syv år i klubben.

34-årige Montolivo har dog under alle omstændigheder haft en flot karriere. Midtbanespilleren står i den forbindelse noteret for omkring 500 kampe for Milan, Fiorentina og Atalanta, mens han desuden fik 66 kampe for det italienske landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER