LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Avis: Real Madrid forbereder et seriøst Eriksen-bud

Real Madrid har ifølge Marca planer om at opgradere midtbanen med teknik og præcision – kort sagt med Christian Eriksen.
Marca rapporterer, at Real Madrid har planer om at mødes og forhandle med Tottenham i januar-transfervinduet. Forhandlingerne skal ifølge den spanske avis handle om Christian Eriksen, som den spanske hovedstadsklub langtfra har opgivet at få fingrene i.

Den danske Tottenham-kreatør blev i løbet af hele sommeren rygtet til Santiago Bernabeu, hvor Zinedine Zidane efter sigende stod på spring for at forstærke sin midtbane med danskeren. Rygterne blussede yderligere op, da ”Kong Christian” nægtede at forlænge sin kontrakt med Tottenham.

Den 27-årige dansker er dermed i gang med sidste år af sin kontrakt med Tottenham, inden han efter al sandsynlighed forlader ”Spurs” kvit og frit til sommer, hvis ikke der sker noget inden. Tottenham foretrækker i den forbindelse at få penge for Eriksen, når januar-transfervinduet åbner.

Marca rapporterer, at de har mulighed for at få penge – måske rigtig mange penge – når det kommende transfervindue åbner. Ifølge Marca er der tale om et seriøst bud, som den spanske hovedstadsklub pønser på at sende til Tottenham.

Real Madrid er dog efter al sandsynlighed ikke den eneste klub, som er interesseret i den danske superstjerne. Marca skriver i den forbindelse også, at Tottenham-direktøren Daniel Levy har bedt hans rådgivere om at udpege det mest gunstige bud på Christian Eriksen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder