Fodbold nyheder

Gattuso kommer kun, hvis Maldini smutter

Af Stefan Lindahl

Ifølge medie vil Gennaro Gattuso kun tilbage til Milan, hvis Paolo Maldini forlader posten som sportsdirektør.

I går skrev Indkast, at den tidligere AC Milan-træner Gennaro Gattuso kunne være manden, der kan overtage roret, hvis den nuværende træner, Marco Giampaolo, ryger på porten. I dag meddeler Corriere dello Sport, at Gattuso dog kun vil tilbage, hvis Paolo Maldini smutter.

Paolo Maldini, der er sportsdirektør i klubben, og Gattuso havde ikke et fremragende forhold i sidste sæson, hvilket altså skulle være belægget for den tidligere træners udmelding.

Marco Giampaolo har ifølge flere italienske medier fået til og med Genoa-kampen i aften til at få vendt skuden. Hvis holdet ikke henter en sejr i aften, kan træneren være fortid snart. Udover Gattuso nævnes også Rudi Garcia, Claudio Ranieri og Arsene Wenger som mulige afløsere.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik