Fodbold nyheder

Konflikt ødelagde PSG-transfers

Af Stefan Lindahl

Ifølge medie bærer Paris SG’s sportsdirektør Leonardo ansvaret for, at hverken Hirving Lozano eller Matthijs de Ligt havnede i den franske hovedstad.

Article image

Det italienske medie Calciomercato beretter i dag, at ansvaret for Paris Saint-Germains manglende transfers af Matthijs de Ligt og Hirving Lozano befinder sig hos den nyankomne sportsdirektør Leonardo. Den tidligere mand i hans stol, Antero Henrique, var opsat på at hente begge, men da Leonardo vendte tilbage smuldrede mulighederne.

Begge spillere er klienter hos super-agenten Mino Raiola, som har et dårligt forhold til netop brasilianeren. Efter ankomsten til PSG blev sportsdirektøren og Raiola uvenner, hvorfor agenten sendte spillerne til de to italienske giganter Juventus og Napoli.

Angiveligt ville Leonardo hellere have Real Madrids James Rodriguez eller Paulo Dybala end Lozano. Begge handler faldt dog til jorden. Pariserne hentede i sommer-vinduet Ander Herrera, Idrissa Gueye, Pablo Sarabia og Abdou Diallo.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik