Fodbold nyheder

Lørdagens engelske rygter

Af Mikkel Overgaard

Mange spillere rygtes stadig væk fra den bedste engelske liga, dan dig et overblik lige her.

Crystal Palace-manager Roy Hodgson udtaler til The Sun, at den lynhurtige kantspiller Wilfried Zaha fra Elfenbenskysten på 26 år stadig kan være på vej væk fra klubben denne sommmer, hvis der kommer nogle interessante bud (Sun).

Monaco har udvist interesse i den engelske angriber Daniel Sturridge på 29 år, som på nuværende tidspunkt er fri på markedet efter, at han forlod Liverpool tidligere på sommeren (L'Equipe).

Den muskuløse midtbanespiller Xherdan Shaqiri på 27 år fortæller, at han vil overveje sine muligheder for at finde en ny klub, hvis ikke spilletiden bliver forøget i den engelske topklub (Langenthaler Tagblatt).

Den tidligere Liverpool-legende Jamie Carragher udtaler, at det vil være langt mere forfærdeligt for Tottenham, hvis man skulle miste den 26-årige engelske angriber Harry Kane fremfor, hvis den danske midtbanekreatør Christian Eriksen på 27 år forlader klubben (Daily Telepragh).

Hvis AC Milans italienske højreback Andrea Conti ender med at forlade klubben, overvejer man at gå efter Tottenhams højreback Serge Aurier fra Elfenbenskysten på 26 år (Gazzetta dello Sport).

Paul Pogbas bror Mathias Pogba udtaler, at hans franske bror stadig ønsker at forlade Manchester United og skifte til Real Madrid denne sommer (El Chiringuito).

Den hollandske kantspiller Steven Bergwijn på 21 år har underskrevet en ny kontrakt på fem år med PSV Eindhoven på trods af stor interesse fra Manchester United og Bayern Munchen (Goal).

Arsenals manager Unai Emery indrømmer, at han ikke er fast besluttet på, hvorvidt de mange nye indkøb hos London-klubben har styrket holdet (Mirror).

Arsenal står til at modtage omkring 45 millioner kroner for den franske midtbanespiller Jeffe Reine-Adelaide efter, at det blev officielt, at han skifter fra Angers til Lyon, hvor Arsenal skulle have en videresalgsklausul i den unge 21-åriges kontrakt (Evening Standard).

Tottenhams midtbaneslider Moussa Sissoko taler ud om Champions League finalen, hvor han fortæller, at han græd efter det snævre nederlag til Liverpool (Talksport).

Manchester United og Manchester City skulle begge være yderst interesseret i at få fingrene i den lynhurtige englænder Jadon Sancho, som ser ud til at forlade Dortmund indenfor det næste år (Daily Mail).

Liverpool-forsvarsspilleren Dejan Lovren har længe været rygtet til Roma, men et skifte til det italienske hold virker nu til at være faldet til jorden, efter de to hold er uenige om summen (Gazzetta dello Sport).


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik