Kryptisk Griezmann: Jeg ved ikke om jeg bliver i La Liga
Antoine Griezmann forlader Atlético Madrid til sommer, men er trods rygter ikke sikker på, at han bliver i La Liga.
Den 28-årige franske verdensmester, Antoine Griezmann har meldt ud, at han forlader Atlético Madrid til sommer. Franskmandens kommende arbejdsgiver er endnu ukendt. Rygterne sender ham til Barcelona, men også Paris Saint-Germain har været nævnt som mulig destination.
Frankrigs 4-0-sejr over Andorra tirsdag aften erkendte Griezmann, at fremtiden kan lægge uden for Spaniens grænser.
- I er nødt til at være tålmodige, det er stadig tidligt i processen. Jeg er den første, der ønsker min fremtid fastlagt, men lige nu må vi vente og se. Jeg ved ikke, om jeg bliver i den spanske liga. Om to uger ved vi måske noget. Det, jeg ønsker, er at have det sjovt og spille fodbold, siger Griezmann ifølge den spanske avis Sport.
Der forventes at komme en afklaring på Griezmanns fremtid, når angriberens frikøbsklausul den 1. juli falder til 896 millioner kroner.