Fodbold nyheder

Olivier Giroud - Arsenals banemand

Af Torsten Brix

Den franske angriber var sen starter, blev formet af Arsene Wenger, men endte med at sænke Arsenals Emery Unai i en ultra-vigtig opbygningskamp.

- Chelsea er en god klub, men jeg er ikke overbevist om, at Di Matteo (daværende Chelsea-manager, red.) ved, hvem jeg er. Modsat gav Arsené Wenger klart udtryk for, at han gerne vil have mig.

- Laurent og jeg talte meget om Arsenal. Jeg spurgte til hans liv, til klubben og det miljø, der er her. Vi snakkede om engelsk fodbold, fordi jeg altid har villet spille her. Derfor er Arsenal ideal…

Sådan sagde Olivier Giroud, da han blev præsenteret som ny Arsenal-spiller, men i Europa League-finalen 2018/19 sænkede franskmanden ikke blot Arsenal, men også den gode ven - fra tiden i Tours - og mangeårige holdkammerat i Arsenal - Laurent Koscielny.

Giroud scorede, lagde op til mål og der blev begået et straffespark på ham, da angriberen – sammen med den afgående Chelsea-spiller Eden Hazard – var en af kampens helt store profiler, men sådan har det ikke altid været, hverken i Chelsea eller Arsenal.

Den 25. februar 2015 står sikkert som en sort dag for Giroud, for på trods af hele tolv afslutninger havde den franske landsholdsspiller ikke haft en eneste afslutning indenfor Monaco-målet, og Giroud blev gjort til London-holdets helt store synder i hjemmebanenederlaget på 1-3 til det lille fyrstedømme.

Alle disse afslutninger faldt indenfor kampens første time, hvorefter Arsène Wenger flåede Giroud fra banen. Mange af afslutningerne faldt også uheldigt ud for angriberen, da hans højreben var iskoldt. Den elendige kamp kom endda midt i franskmandens vel bedste periode i karrieren, for omkring Monaco-kampen vandt Arsenal hele 19 af 24 kampe, efter Giroud blandt andet havde lavet 11 mål i 16 kampe, så den tidligere utro-dømte Giroud var på Europas top. Han var dermed gået fra en forholdsvis ukendt rolle i de lavere franske rækker til fodboldens absolutte verdenstop på nogle få år, men hvem er denne Giroud?


Sen starter – men god afslutter
Olivier Giroud måtte kæmpe hårdt for at nå toppen af fransk fodbold, men et fransk mesterskab med Montpellier og topscorer i Ligue1 kickstartede karrieren, og åbnede op for drømmen om at spille i Premier League, men Giroud var en ”sen starter”.

Modsat mange andre fodboldspillere er den nu 32-årige Girouds karriere startet sent. Den høje angriber har selv sagt, at det skyldes, at han ikke fik chancen, da han var yngre, og derfor blev udlejet til klubber i lavere divisioner, inden han fik chancen i den bedste franske liga, men han gav aldrig op. Han lærte...

Antallene af mål steg for hver sæson, han spillede. Det gav ham selvtillid og opmærksomhed fra de større klubber. I januar 2010, hvor den 23-årige Olivier Giroud spillede i Tours i fransk divisionsfodbold, tilbød Montpellier ham en kontrakt. Den blev underskrevet, og samtidig blev Giroud lejet ud til Tours resten af sæsonen. Så det var først i sommeren 2010, at Olivier Giroud blev officiel Montpellier-spiller. I den første sæson sendte han holdet videre til pokalfinalen med et mål i overtiden mod Paris Saint-Germain, og det var starten på noget stort.

Allerede sæsonen efter i 2011-2012 overraskede Giroud og resten af Montpellier-holdet ved at blive franske mestre. Olivier Giroud blev med 21 scoringer topscorer i ligaen, og succesen blev bemærket af landstræner Laurent Blanc, som gav Olivier Giroud debut på landsholdet i november 2011 og udtog ham til det franske EM-landshold.

- Hos Montpellier fik jeg chancen for at vise, hvad jeg kan. Mine mål gav selvtillid, og det gav jeg videre til holdet. Det var ikke skrevet nogen steder, vi skulle vinde, men vi gjorde det, sagde den selvsikre Olivier Giroud efter triumfen.


Mange færdigheder – men meget étbenet – hvilket Chelsea også kunne lide
Giroud er en angriber med et stort overblik, og som er dygtig til at finde sine medspillere. Han tænker hurtigt, er god med ryggen mod mål og har en fremragende teknik, men han afslutter klart bedst med venstrebenet. Hans største force er dog de 192 cm og det gode hovedspil – samt de fysiske aspekter af spillet. Disse færdigheder passede godt til Premier League, og efter skiftet til Arsenal kom det frem, at også Chelsea havde vist deres interesse for den franske landsholdsspiller, men dem afviste Giroud som tidligere nævnt.

I stedet blev det Arsenal og Arsene Wenger, hvilket blev en rimelig cocktail. Wenger fik endnu engang løftet en mindre fransk liga-spiller til et internationalt snit, men modsat mange andre tilfælde gav Giroud flere søvnløse nætter til Wenger, som da han var på forsiden af det franske magasin Têtu, som henvender sig til homoseksuelle. Værst var det nok, da den gifte Arsenal-angriber - inden en kamp mod Crystal Palace - blev taget i at have besøg på sit hotelværelse af den gudeskønne amerikanske fotomodel Celia Kay.

Trods den pinlige historie rejste Giroud til VM2014 efter en solid periode for Arsenal, hvor presset havde været stort, da han var den eneste centrale angriber, som Wenger havde den helt store tiltro til. Slutrunden i Brasilien blev dog en skuffelse for Giroud, da han i de fem kampe kun scorede én gang, hvilket var i målfesten imod Schweiz, som sluttede 5-2. Fire år senere var det ikke meget bedre for Giroud, da Frankrig blev verdensmester. Angriberen fik ikke scoret, men var i flere af kampene en vigtig brik.

På det tidspunkt var han skiftet til Chelsea som et led i angriberbytte, der sendte Pierre-Emerick Aubameyang til Arsenal og Michy Batshuayi fra Chelsea til Dortmund. Et bytte som Chelsea sikkert var meget tilfredse med efter Europa League-finalen, da Giroud som Chelsea-spiller sank Arsenal efter han havde været… en sen starter!

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik