OB forlænger med forsvarsprofiler
OB forlænger kontrakten med to af de vigtigste spillere i defensiven.
OB ligger lige nu til at tage bronzemedaljerne efter weekendens sejr over Esbjerg, som dermed blev fortrængt til 4.-pladsen i Superligaen.
I den sejr hed de startende backs Ryan Johnson Laursen og Oliver Lund. Sidstnævnte scorerede endda kampens første af i alt fem mål.
Udover at have startet på de to back-positioner har de to spillere nu også det tilfælles, at de også i fremtiden kan kalde sig OB-spillere. De har i hvert fald begge fået forlænget deres kontrakter i løbet af dagen.
For Oliver Lund betyder det, at han også de næste to år kommer til at spille for den fynske klub efter han har forlænget den kontrakt, som ellers udløb til sommer.
Hans back-makker, Ryan Johnson Laursen, har fået en kontrakt på tre år, så den udløber i sommeren 2022.