Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Obaida El-Itr

Nasri: Kendte ikke reglerne for doping

I et interview med franske L'Equipe forklarer Samir Nasri, at han ikke vidste, at han brød dopingreglerne.
Franske Samir Nasri underskrev en kontrakt med West Ham for tre uger siden, efter at have afsonet en 18 måneder lang dopingkarantæne. Ifølge franskmanden vidste han ikke, at han brød UEFA's dopingregler. Under sin ferie i Los Angeles var han til behandling i en klinik, og det var starten på en lang karantæne for den tidligere Manchester City-spiller.

- Jeg var på ferie med min familie. Jeg blev syg, og blev ramt af en virus. Jeg forlod ikke mit værelse i lang tid, da jeg rystede og havde hovedpine. Jeg ringede så til en ven, og sagde han skulle finde en god læge. Han fandt ikke en læge, men sagde, at der var en klinik, som kunne hjælpe mig, og få mig til at blive helt frisk. Og det hastede, da jeg skulle hjem til Sevilla to dage efter, sagde Nasri til L'Equipe.

- Jeg gik selvfølgelig med til det og fik behandling. Jeg kendte ikke reglerne, og min situation burde være en lektie for alle unge spillere. Læs anti-dopingreglerne og vær opmærksom på, hvilken behandling i undergår, for det kan hurtigt gå i den forkerte retning, sagde Nasri til det franske medie.

Nasri har indtil videre spillet to Premier League-kampe for West Ham. Midtbanespilleren er ikke helt ubekendt med den engelske liga. Franskmanden har tidligere tørnet ud for Arsenal og Manchester City.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER