LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Kæreste og svigerfar forsvarer Bendtner

Ny vinkel på Bendtner-skandalen...
Hej alle. Selv om det egentlig ikke var planen, så har jeg brug for lige at forklare nogle ting omkring det, der skete natten til søndag. Aviserne skriver, at taxichaufføren blev overfaldet af Nicklas, men det var ikke ligefrem det, der skete. Klokken lidt over to ville Nicklas hjem og sove, mens jeg gerne ville blive lidt længere, så det diskuterede vi stadig, da vi satte os ind i en taxi ved Kongens Nytorv. Det skulle være en helt kort tur over til Nicklas, men alligevel kørte chaufføren os to gange i en anden retning, end vi bad om. Taxametret viste lidt over 50 kroner, da vi i utilfredshed står af ved Nationalbanken og nægter at køre videre med chaufføren. Det får ham til at gå amok. Han laver en U-vending og speeder efter os og råber ting som luder og bitch og kælling. Til sidst kører han ind foran os og springer ud af bilen og kaster en flaske imod mig. Den rammer ikke, men det er tæt på. Derefter farer han frem mod os, og min mand slår ham en gang og rammer åbenbart meget uheldigt. Selvfølgelig skal man ikke slå, men det var ikke Nicklas, der overfaldt nogen. Han blev forfulgt og forsvarede sig selv og mig. Hvor mange ville ikke have gjort det samme for sin kæreste? De kan sige og skrive, hvad de vil - men at beskytte den, man elsker, når man føler sig truet, er ikke forkert i mine øjne. Det var en situation mellem et kærestepar og en taxichauffør - det har ikke været drengestreger eller dumheder - det har været selvforsvar, og jeg tror, alle andre havde reageret på samme måde.

Sådan skriver Nicklas Bendtners kæreste og modellen Philine Roepstorff på Instagram efter lørdagens ballade med Nicklas Bendtner, og Philines far, den tidligere håndboldstjernen Jens-Erik, bakker svigersønnen op:

- Alle forældre ved godt at man er nervøse for ens børn når de går i byen... uanset hvor gamle de bliver. I dette tilfælde hvor Philine og Nicklas bliver forfulgt, råbt ad og får kastet flaske efter sig.... uanset grunden.... er jeg glad for at hun havde en ung mand med til at hjælpe hende med at forsvare sig..... uanset hvad personen hedder!!'. Tager ikke stilling til om det kunne have været forsvaret anderledes.. men glad for at min datter er hel og er da rigtig ked af chaufførens brækket kæbe.... men hvad hvis flasken istedet havde ramt min datter i hovedet??

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder