Vidste du om… Cristiano Ronaldo
Af Torsten Brix
Indkast.dk har fundet pudsige historier om den portugisiske superstjerne.

- at Ronaldo i 2016 indgik en livstidskontrakt med Nike, som skulle lyde på 1.000 millioner £ - altså omkring 8.500 millioner kroner.
- at den stenrige fodboldspiller har tyve biler… blandt andet flere Ferrarier, Lamborghinis og Buggattis. Værdien af hans bilpark skulle være over 60 millioner kroner.
- at han, da han var knægt, blev kaldt for ”Cry Baby”, da han ikke følte, at holdkammeraterne spillede bolden til ham.
- at der var 80.000 tilskuere på Bernabéu i sommeren 2009, da Ronaldo blev præsenteret som ny Real Madrid-spiller.
- at en undersøgelse i 2017 slog fast, at Ronaldo var den sportsstjerne i verden, som tjente mest.
- at som Manchester United-spiller blev han kåret til ”Årets spiller i Premier League” af PFA to gange (2006/07 og 2007/08)
- at der i barndomsbyen Funchal både er et Ronaldo-museum og hotel.
- at han i 2009 fik tildelt den første ”Ferenc Puskas-pris” efter et flot United-mål imod Porto.
- at han var den første til at runde 100 mål i Champions League.
- at han i sommeren 2017 blev udtaget til årets hold fra UEFA, hvilket var 11. gang på 12 år.
- at da han vendte tilbage til Manchester United anden gang lavede han 10 mål i de første 15 kampe.