LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Trant

Ingen udefans til disse playoff-kampe

En broget fanhistorisk i opgørene, mellem Grækenland og Kroatien gør, at fans fra begge lande bliver nægtet adgang til udekampene.
Af sikkerhedsmæssige årsager, er det fra det græske- og kroatiske fodboldforbund blevet vedtaget, at udefans til de to kommende VM playoff-kampe bliver nægtet adgang til stadion.

Det oplyser de to landes fodboldforbund til AFP i en fælles meddelelse.

Det skyldes en broget fanhistorik landene imellem, når de to lande har krydset klinger på grønsværen.

De dårlige erfaringer går især på EM-kvalifikationskampen mellem Grækenland og Kroatien tilbage i 2011, hvor Athen var præget af voldsomme optøjer.

Kroatiens landshold har på det seneste oplevet en voldsom stigning af hooliganisme, hvilket fik konsekvens for kroaternes to første hjemmekampe i den igangværende VM-kvalifikationsturnering.

Konsekvensen blev på daværende tidspunkt, at Kroatiens landshold måtte spille for tomme tribuner, på grund af de ekstreme fans.

Denne gang er det ikke fansene på hjemmebane som bliver ramt af restriktioner, men udefansene som må nøjes med at se kampen i TV.

Kroatien møder Grækenland d. 9. november i den første playoffkamp.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder