Officielt: Everton henter Pickford
Everton har handlet ind hos Premier League-nedrykkerne Sunderland.
Everton har – som forventet – købt Sunderland-keeperen Jordan Pickford. Det bekræfter klubben på sin officielle hjemmeside.
- Det er fantastisk at skrive under med Everton. Sidste sæson var min første i Premier League, så at få chancen med Everton og fortsætte fremad i min karriere er en utrolig mulighed, fortæller Pickford til hjemmesiden.
Pickford er købt for 212 millioner kroner, hvilket er klubrekord.