Torsten Brix

Nice i Nice

”Favres Forbrugsfest har båret Frugt” og Lique1 har fået et overraskende førerhold, men i dette må man ikke glemme træner Lucien Favre.
På de franske landsholdstrøjer står der FFF, som står for Fédération Française de Football – men for tiden handler snakken i den fodboldglade nation ikke om landsholdet, men derimod om det meget overraskende tophold – Nice, hvor Favres Forbrugsfest har båret Frugt.

Efter 13 spillerunder indtager Middelshavsklubben overraskende førstepladsen i Lique1 efter de nyrige klubber Monaco og PSG, men Nice har nu også fået tilført lidt kapital og i særdeleshed en unik træner.

Lucien Favre kom til Nice i maj efter en succesbelagt periode i Mönchengladbach, som den 59-årige førte fra den konstante nedrykningskamp til at deltage i Champions League – på blot lidt over fire år.

Før Favres ankomst havde Nice været i en hektisk periode med store udskiftninger og en smule ballade. Fra 2012 og indtil maj havde Claude Puel været træner, men imod slutningen af kontraktperioden blev forholdet imellem træneren og klubbens ledelse mere og mere betændt. Derudover mistede klubben også deres to helt store profiler, da midtbanespilleren Mampalys Mendy og den franske landholdsspiller Hatem Ben Alfa tog til henholdsvis Leicester og konkurrenterne fra PSG.


”Super Mario” skal blive hurtig – ligesom toge, flymaskiner og Internettet
Udskiftningerne har dog ikke påvirket Favres gode start i Nice, som blandt andet har vundet 10 af deres første 13 ligakampe. Sæsonen startede godt, hvilket ikke mindst skyldtes en overraskende formstærk ballademager med navnet; Mario Balotelli.

”Super Mario” scorede to gange i 3-2-sejren over rivalerne fra Marseille samt blev matchvinder med et sent mål imod Lorient, men trods disse præstationer var træner Favre ikke helt tilfreds med den kontroversielle italienske angriber:

- Vi har stadigvæk en del arbejde at gøre med Mario. Han skal arbejde langt hårdere for holdet på banen. Alt går stærkere i disse dage som toge, flymaskiner, Internettet… ligesådan i fodbold. Så Mario skal arbejde…

Balotelli er dog langt fra den eneste spiller, der har oplevet formfremgang for Nice. Holdets anfører Paul Baysse og den portugisiske kantspiller Ricardo har været blandt holdets bedste spillere sammen med nyindkøbene Dante, som Favre tidligere var træner for i Gladbach, og især den blot 21-årige midtbanespiller Wylan Cyprien. Ikke overraskende har Favre bibeholdt stilen med at give masser af muligheder til unge spillere – som den blot 17-årige forsvarsspiller Malang Sarr.

Disse spillere har blandt andet overraskende tæsket det andet tophold – Monaco – med 4-0, men Nice har midt i disse gode resultatet i Lique1 haft store problemer i deres europæiske kampe. Efter fire Europa League-kampe indtager Nice sidstepladsen i gruppe I efter Schalke04, Krasnodar og Red Bull Salzburg.

De dårlige europæiske resultater piner Favre, og efter kampene har han været hård i kritikken af spillerne. Især deres ægerrighed har han kritiseret, hvilket står godt i tråd med hans spillefilosofi. Favres hold arbejder nemlig hårdt i et højt pres på banen, hvilket har givet en solid defensiv – og det giver ham meget trænerhæder i Tyskland.

Hele tre gange ud af fire mulige blev han således kåret til årets træner i Bundesligaen. Dette åbnede op for et skifte til manager-posten i Everton, men her brugte de alt for lang tid på at få gjort kontrakten færdig, og i stedet fik Nice den træner, som værdsætter flere træningspas på 2-3 timer om dagen. Den lokale journalist William Humberset har tidligere sagt om det nuværende Nice-mandskab:

- Nice har traditionelt været et hold med masser af fightere. Claude Puel gjorde dem til et godt fodboldhold og nu har Favre samlet det bedste fra de to filosofier.

Så for tiden er det "Nice i Nice"...

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER