Optakt: Viborg FF - FC Nordsjælland
Viborg og FC Nordsjælland åbner den nye sæson, når de to mandskaber tørner sammen fredag på Energi Viborg Arena.
Kommentar:
Viborg har forstærket sig markant på de offensive pladser, mens FC Nordsjælland har mistet et par markante skikkelser. Hjemmeholdet har hentet Oliver Thychosen i netop FC Nordsjælland, mens de samtidig har hentet den meget omtalte Christian Keller, der skal agere styrmand inde på midtbanen hos de grønblussede. Andreas Bruhn er også hentet ind til klubben og til sidst har holdet også hentet Jung-Bin Park i Hobro.
FC Nordsjælland har som tidligere nævnt sagt farvel til Oliver Thychosen, men holdet har også mistet Moberg-Karlsson og sidst men ikke mindst måtte nordsjællænderne ikke overraskende slippe stortalentet Emre Mor, der er røget en tur til den tyske storklub Dortmund. Hvordan står de to hold så forud for sæsonåbningen? Hvis man tager et kig på træningskampene, så har FC Nordsjælland faktisk gjort det ganske stabilt. Farum-klubben slog blandt andet hollandske Twente, mens det blev til et klart nederlag til Shakhtar Donetsk. Til gengæld slog man også Roskilde med 3-2, mens man led et knebent nederlag til AaB. Klubben har tidligere meldt ud, at opstartsfasen med mange træningskampe er meget vigtig, og derfor står FC Nordsjælland faktisk ganske fornuftigt, selvom holdet har sagt farvel til en del profiler. Viborg har i øvrigt haft store problemer med Nordsjælland tidligere hen.
Viborg til gengæld ikke haft den bedst optimale start på den nye sæson, hvis man kigger på holdets resultater i opstartsfasen. Det er blevet til tre ud af tre nederlag. Først tabte man til Randers, dernæst måtte man bukke sig for 1. divisionsholdet fra Vendsyssel, mens man senest tabte nede i Esbjerg. De grønblussede har dog vist gode takter specielt i den sidste kamp mod Esbjerg, og det vækker optimismen i Domkirkebyen.
- Det ser rigtig fornuftigt ud, og vi har haft mange gode træninger, hvor kvaliteten har været høj. Kampene har været lidt mere en blandet kvalitet, men som sagt har træningerne været på et rigtig højt niveau, så jeg er meget fortrøstningsfuld, fortæller Johnny Mølby til Indkast.dk, da vi fanger ham ude på viborgensernes træningsanlæg.
Karantæner og skader:
Viborg:
- Skader: Akharrez
- Tvivlsom: Pallesen
FC Nordsjælland:
- Skader: Mtiliga, Damgaard
Forventede startopstillinger:
Viborg FF (4-4-2):
Friis Jensen
Thorsen – Rask – Reese – Frederiksen
Kamper – Keller – Forchive – Bruhn
Bin-Park - Curth
FC Nordsjælland (4-3-3):
Runarsson
Rodrigues – Maxsø – Gregor – Pedersen
Lobotka – Køhler – Fellah
Mikkelsen – Ingvartsen - John
Bud på kampens profil:
Christian Keller må om nogen være en sulten mand. I Viborgs testkampe har midtbanegeneralen været en af de bedste spillere på banen, og med den kæmpe rutine Keller kommer med kunne han godt gå hen og blive en af de afgørende spillere på banen. Hvis Viborg skal vinde kampen er det vigtigt, at det defensive fundament er på plads og her får Keller en meget vigtig rolle.
Bud på kampens resultat:
Det kunne godt gå hen og blive et tæt opgør. Viborg har haft det svært mod Nordsjælland over de seneste par år. Det oplagte resultat ville nok være 1-1, og da de to hold indledte foråret blev det også til 1-1. Et bud på en vinder af kampen ville være Viborg, da de har lidt mere brede at gøre godt med, end FC Nordsjælland har, så det er ikke utænkeligt, at viborgenserne kan hive en smal 1-0 sejr hjem. Buddet herfra må dog være 1-1.
Formkurve:
Viborg FF: | T-V-T-T-T |
FC Nordsjælland: | T-V-T-V-T |
Seneste kampe Viborg FF:
20160526 | FC Nordsjælland | 1 - 0 | Viborg FF |
20160529 | Viborg FF | 1 - 0 | Hobro IK |
20160701 | Viborg FF | 0 - 1 | Randers FC |
20160705 | Viborg FF | 1 - 3 | Vendsyssel FF |
20160709 | Esbjerg FB | 1 - 0 | Viborg FF |
Seneste kampe FC Nordsjælland:
20160529 | FC Midtjylland | 4 - 1 | FC Nordsjælland |
20160628 | FC Nordsjælland | 3 - 2 | Roskilde |
20160701 | FC Nordsjælland | 1 - 2 | AaB |
20160706 | FC Twente Enschede | 0 - 1 | FC Nordsjælland |
20160709 | FC Nordsjælland | 1 - 3 | Shakhtar Donetsk |
Kampen spilles fredag d. 15/7 klokken 18.00 og kan følges på TV3Sport1.
Kampens dommer er Jørgen D. Burchardt.