Dante: Bayern har formet mit liv
Brasilianeren har kun gode minder fra sin tid i Bayern München.
Den brasilianske forsvarsspiler Dante skiftede i august fra Bayern München til Wolfsburg. I weekenden skal Dante så op imod sin tidligere klub, men den 32-årige spiller har ikke glemt sin tid i det sydtyske.
- Med Bayern opnåede jeg alt, hvad jeg har drømt om. Derfor vil jeg altid have stor respekt for klubben. Jeg oplevede kun positive ting i Bayern alle kampene, titlerne og venskaberne. Bayern er en klub der har formet mit liv, siger Dante til avisen TZ.
I løbet af sine tre år i München var Dante med til at vinde hele ni titler.