LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mikkel Stenkær

Liverpool går efter gammel kending

Liverpool vil forsøge at lokke Alvaro Arbeloa tilbage til klubben, hvor han er udset til at skulle erstatte Glen Johnson.
Ifølge Daily Express vil Liverpool i det nuværende transfervindue forsøge at lokke Real Madrid-backen Alvaro Arbeloa tilbage til Anfield. Liverpool lokker med fast spilletid, og en tryg base i en klub Arbeloa allerede kender. Med kontraktudløb til Glen Johnson efter sæsonen, leder Liverpool efter forstærkninger til back-positionen, og har Arbeloa som førsteprioritet.

Arbeloa var sidste sommer rygtet til både Chelsea og Arsenal, men han vil angiveligt helst tilbage til den klub, hvor han spillede fra 2007 til 2009. Her nåede han 98 kampe for Liverpool, og har ifølge ham selv stadig et glødende Liverpool-hjerte.

- En gang rød, altid rød, siger Arbeloa til Liverpool's hjemmeside, og uddyber.

- Ikke kun for mig, men for alle spillere der har spillet i Liverpool. Jeg føler, at Liverpool stadig er en del af mit hjerte, og jeg vil altid huske Liverpool og deres fans, slutter Arbeloa.

Situationen i Real Madrid er ikke stabil for Arbeloa, da han på nuværende tidspunkt står bag Dani Carvajal i kampen om spilletid, hvorfor et skifte synes godt for alle parter.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder