Fodbold nyheder

VM-vidunderbørn: Vincent Aboubakar

Af Anders Fjord Hansen

Den unge Cameroun-angriber er længe blevet spået som Samuel Eto'os aftager på landsholdet.

Article image
Ritzau-Scanpix

Vincent Aboubakar skiftede til franske Valenciennes tilbage i 2010 i en alder af bare 18 år. Hans talent var åbenlyst for alle, og det kom som lidt af en overraskelse, at det var Valenciennes, der løb med det afrikanske talent.


Succesen i det franske udeblev dog, og sidste sommer skiftede Aboubakar til franske Lorient på en fri transfer. Problemet i Valenciennes var, at staben ikke var tålmodige nok med det unge talent, som blev brugt på en række uvante positioner. Det hæmmede hans udvikling, men i år har han endelig forløst sit potentiale efter skiftet til Lorient.

I sin nye klub har Aboubakar scoret 16 mål i 35 kampe i Ligue 1, og han ligner langt om længe en spiller, der kan nå samme højder som Eto'o. Hans fysik og hurtighed er hans spidskompetencer, og hans blik og forståelse for spillet er også blevet langt bedre i takt med, at Aboubakar er blevet mere moden.

Angriberen kan sparke med begge ben, men er foretrækker højrebenet. Hans fysik er en evig irritation for et hvert forsvar, og han foretrækker at lægge sig tæt op af den bagerste forsvarsspiller for at kunne udnytte det frie rum bag forsvaret.

Hold øje med den unge angriber, hvis han kommer på banen, når Cameroun i morgen møder Mexico i VMs gruppe A.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik