VM – 2006
Indkast.dk gennemgår nogle af de tidligere VM-slutrunder. Vi begynder med VM-slutrunden for 8 år siden, som gav Italien sin fjerde VM-titel.
12 værtsbyer var blevet valgt til at skulle lægge græstæppe til VM-slutrunden i den store nabo mod syd. Fra Hamborg i nord til München syd og fra Berlin i øst til Köln i vest var der fodbold, fodbold og atter fodbold på menuen i det tyske land. Fans fra England, Polen, Holland, Brasilien, Argentina og Sverige flokkedes til Tyskland, hvor der var rig mulighed for nemt at komme til og fra de forskellige værtsbyer med landets velkendte motorveje.
Gruppe C og E var på forhånd nævnt som de mest spændende puljer. Gruppe C var med Argentina, Holland, Serbien og Montenegro og Elfenbenskysten, mens gruppe E rummede Italien, USA, Ghana og Tjekkiet.
Elfenbenskysten leverede flot spil i gruppe C og fortjente mindst et point mod både Argentina og Holland, men for mange afbrændere gjorde, at man ”kun” samlede tre point, efter man besejrede Serbien og Montenegro med 3-2 i sidste gruppekamp. Landsholdet fra Balkan skuffede fælt, da man blandt andet tabte 0-6 til Argentina i en kamp, hvor Esteban Cambiasso scorede et vidunderligt mål. 26 afleveringer i træk førte i sidste ende til, at Inter-spilleren scorede et af turneringens flotteste mål. Serbien og Montenegro havde haft en flot kvalifikation, hvor man kun indkasserede ét mål i 10 kampe, var ubesejrede og sluttede over Spanien.
Hollands Arjen Robben var enmandshæren mod Serbien og Montenegro, da ”Oranje” besejrede serberne og montenegrinerne med 1-0. Den sidste kamp i gruppen stod mellem Holland og Argentina, hvor begge hold var videre og spillede en kedsommelig 0-0-kamp.
Italienerne var sikre på, at Heidi Klum den 9. december 2005 var involveret i en planlagt lodtrækning, da”Azzurri” var havnet i en ganske svær gruppe E.
Italien var det bedste hold i gruppen og gik sikkert videre, mens Ghana kom godt tilbage, efter man havde tabt sin første kamp til italienerne med 0-2. Det afrikanske land spillede efterfølgende mod tjekkerne, som man sikkert besejrede med 2-0. I sidste kamp mødte Tjekkiet Italien, som man tabte med 0-2 til. Samtidig vandt Ghana 2-1 over USA og gik videre.
I de andre grupper gik forhåndsfavoritterne videre med undtagelse af Australien, som med Guus Hiddink ved roret gik videre fra gruppe F, som rummede verdensmestrene fra Brasilien, Kroatien og Japan. I den sidste gruppekamp var Kroatien foran begge gange mod Australien, men ”The Aussies” kom tilbage begge gange. Kampen huskes også for Josip Simunic, som først blev udvist, da han fik sit tredje gule kort.
I ottendedelsfinalen var der specielt én kamp, som huskes for intensiteten og de mange røde kort, der blev uddelt. Det var opgøret mellem Portugal og Holland, hvor der i alt blev uddelt 16 gule kort og fire røde af slagsen – alle efter at have fået to advarsler. Maniche scorede kampens enlige mål, men Cocu var tæt på at udligne for hollænderne, da han kort før tid ramte overliggeren.
I Argentinas kamp mod Mexico ramte Maxi Rodriguez bolden lige der, hvor den rammes bedst, og så fløj bolden smukt i mål på en fænomenal helflugter. Andetsteds måtte et sent straffespark hjælpe Italien i ottendedelsfinalen mod Australien. Tyskland, England, Brasilien og Frankrig gik sikkert videre, mens Schweiz røg ud uden at have tabt en eneste kamp. Landet fra Centraleuropa røg ud til Ukraine på straffesparkskonkurrence efter at have spillet 0-0 i kampen.
I kvartfinalen var der to straffesparkskonkurrencer, hvor Portugal endnu engang var involveret i et dramatisk opgør. Portugal mødte England i Gelsenkirchen, og her sørgede Cristiano Ronaldo for, at holdkammeraten i Manchester United Wayne Rooney blev udvist. Det medførte sidenhen, at de to var uvenner i et stykke tid, men det blev bedre med tiden. Portugal vandt straffesparkskonkurrencen efter 0-0 i ordinær og forlænget spilletid.
Tyskland spillede et jævnbyrdigt opgør mod Argentina i Berlin, hvor man røg videre på straffespark. Argentinas landstræner Jose Pekerman blev kritiseret i Argentina for ikke at skifte Lionel Messi ind. Esteban Cambiasso – som to uger forinden scorede det flotte mål mod Serbien og Montenegro – brændte det afgørende straffespark.
Italien gik sikkert videre mod Ukraine, og Frankrig besejrede Brasilien efter en scoring på dødbold af Thierry Henry. Zinedine Zidane spillede en fremragende kamp og blev også kåret som kampens bedste spiller i opgøret mod sydamerikanerne.
I semifinalen sendte ”Zizou” Frankrig i VM-finalen, da han sparkede et straffespark sikkert i mål mod Portugal. Mange fans på stadionet i München buhede højlydt af Cristiano Ronaldo, når han havde bolden. Det var englændere, der troede, de skulle se sit eget landshold i det sydtyske, men i stedet blev det nationen fra den iberiske halvø, som bekendt gik videre. Englænderne havde ikke glemt, hvordan portugiseren i deres øjne havde ageret forkert i Gelsenkirchen.
I den anden semifinale spillede Italien en klog kamp mod værtsnationen Tyskland. Fabio Grosso og Alessandro Del Piero scorede hver især flotte mål kort før den forlængede spilletids sidste minut, og så var ”Azzurri” klar til VM-finalen.
I bronzefinalen var de tyske fans glade. Man var glad for måden, holdet havde spillet på, og så var man tilfreds med, at man havde afholdt en så velorganiseret slutrunde. Det tyske publikum gik endnu gladere hjem, da de uden besvær besejrede Portugal med 3-1 og sikrede bronzemedaljerne.
I VM-finalen var det en meget intens affære. ”Zizou” bragte franskmændene foran efter syv minutter, men Materazzi udlignede 12 minutter senere. Pudsigt nok nikkede Frankrigs målscorer Zidane italienernes målhelt Marco Materazzi en skalle i maven, og så var det farvel og tak til anføreren for ”Les Bleus”. Det var en situation, hvor rygter går på, at dommeren dømte rødt kort, fordi fjerdedommeren havde set forseelsen på sin skærm uden for banen. Andrea Pirlo blev kåret som man of the match, men også Buffon viste flotte takter med tanke på de fine redninger, han havde undervejs i kampen.
Opgøret skulle afgøres fra ellevemeterpletten, og her var italienerne skarpest. David Trezeguet skød på overliggeren på Frankrigs andet straffespark, og så kunne Fabio Grosso afgøre hele affæren. Andrea Pirlo har beskrevet i sin bog, hvordan det var at sparke det første spark i straffesparkskonkurrencen. Foruden at være meget nervøs, skrev han også, at han under ingen omstændigheder troede, at Gud kunne være fransk.
Det endte som bekendt med italiensk triumf, hvilket bragte ekstase i støvlelandet. Gianluigi Buffon blev kåret til turneringens målmand. Udover Buffon var hele seks ”Azzurri”-spillere også at finde på turneringens bedste hold, hvilket var det klart største antal. Portugal, Tyskland og Frankrig havde alle fire spillere, mens Argentina havde to spillere. England og Brasilien havde hver især én spiller på holdet.