GRÆKENLAND - Den europæiske overraskelse
Frem mod VM i Brasilien ser vi nærmere på de 32-deltagere, og denne gang er vi nået til Grækenland, der faktisk godt kan andet end at være badeferieindbydende.
Forventningerne er i top, når det kommer til produktionen af fetaost, tzatziki og moussaka, men når det kommer til fodbold, er det som om, at alle glemmer, at Grækenland faktisk også her har leveret et par glimrende resultater. Der var ingen, der havde spået Grækenland som vindere af EM tilbage i 2004, hvor holdet gjorde alles ord til skamme og endte med at løfte trofæet efter finalesejr over værterne fra Portugal. I 2012 var der heller ingen, der havde set dem avancere fra den svære gruppe under EM i Polen og Ukraine, hvor man efter hårde kampe mod værterne fra Polen, altid stærke Tjekkiet og mægtige Rusland alligevel formåede at kæmpe sig videre sammen. Desværre for Grækenland måtte man se sig slået i kvartfinalen af Tyskland, men pointen er, at man – uanset hvor svært det ser ud for dem – aldrig kan og må undervurdere grækerne. Nok har de svært ved at få deres land til at fungere på hjemmefronten, hvor økonomien ligger i ruiner og husene står ufærdigbyggede for at slippe for at betale ejendomsskat, men når det kommer til at spille fodbold, vil der til sommer i Brasilien være mindst 11 græske spillere, der vil betale al restskat tilbage i form af point på fodboldkontoen. Og det skal nok blive interessant at følge.
Grækenland kvalificerede sig til slutrunden efter at have sikret sig adgang til to playoff-kampe via andenpladsen i en ellers overkommelig gruppe med Bosnien som vinder og Slovakiet, Litauen, Letland og Liechtenstein som holdene under ”Galanolefki”, som landet populært kaldes og betyder ”de blåhvide” efter deres flag og spilletrøjer. Man formåede i gruppespillet at lukke blot fire mål ind i holdets ti kampe, og i playoff-kampene skulle man op imod Rumænien, hvor man - som den skarpe læser nok har regnet ud - gik videre til VM-slutrunden. Dét efter en stensikker og fortjent 3-1-sejr på eget græs i Athen, mens returopgøret blev kørt hjem via et 1-1-resultat, der altså indløste billetten til Rio og de øvrige brasilianske VM-byer. Grækenland er ikke nogen VM-kæmpe, og det er således kun landets tredje internationale slutrunde uden for Europa, hvor holdet først tilbage i 1994 formåede at kvalificere sig til den første nogensinde, da USA var værter. Her sluttede eventyret efter gruppespillet, og det samme var tilfældet for fire år siden, da Sydafrika lagde græs og vuvuzelaer til, men i år ser holdet sit snit til videre avancement til knockout-fasen.
Har man en forkærlighed for Grækenland, skal man således til sommer følge med i Gruppe C, hvor holdet er blevet placeret sammen med sydamerikanske Colombia, afrikanske Elfenbenskysten og Danmarks bøddel ved seneste VM-slutrunde, asiatiske Japan, der alle tre hold har, hvad der skal til for at kunne gå videre. Gruppe C er objektivt set nok den mest åbne gruppe af alle, og dette gør samtidig, at før omtalte ”snit til videre avancement” måske slet ikke er så usandsynligt for de græske krigere, der som spartanerne i det gamle Grækenland kommer til at kæmpe en bestemt legemsdel ud af bukserne for at vinde de forestående slag.
Træneren
Det er den 59-årige portugiser Fernando Santos, der står i spidsen for det græske fodboldlandshold. Som træner har han over en længere årrække trænet flere portugisiske klubber – heriblandt FC Porto, Sporting Lissabon og Benfica – ligesom tre af de største græske klubber, AEK Athen, Panathinaikos og PAOK, har haft glæde af portugiseren, der gennem tiden har opnået sig en ganske fin statistik, når det kommer til at få point på kontoen. Således har han – hvis man lægger alle ophold sammen – fået point i små 500 af de næsten 800 kampe han har stået i spidsen for et mandskab, og dertil hedder det sig, at næsten 400 af dem er endt med sejr. Tilbage i 2010 overtog han roret efter en skuffende VM-slutrunde med Otto Rehagel i sædet, og Fernando Santos kvitterede for tilliden ved at kvalificere holdet til EM-slutrunden i Polen og Ukraine, hvor man leverede nogle flotte og overraskende resultater og endte i kvartfinalen. Nu er holdet så klar til VM-slutrunden i Brasilien, og selv om ingen har de store forventninger til grækerne, så skal man bestemt ikke undervurdere den portugisiske træner, der nu altså har formået at kvalificere holdet til to store slutrunder i træk.
Profiler
Først og fremmest er det umuligt at komme udenom Orestis Karnezis, der i buret er den, der har spillet flest minutter i kvalifikationen til VM-slutrunden. Ydermere har den høje, 28-årige keeper blot skullet pille bolden ud af netmaskerne seks gange, hvis man også tæller de to playoff-kampe mod Rumænien med, og han bliver uden tvivl også en af de spillere, der skal præstere på samme topniveau, hvis Grækenland skal have et godt VM. I indeværende sæson har Karnezis været på lån i spanske Granada, men efter sommerferien skal målmanden tilbage til Udinese, hvor han skal kæmpe om pladsen mellem stængerne med det unge, italienske stjerneskud, Simone Scuffet, der virker urørlig. Et godt VM ville dog formentlig kunne stille Karnezis i et bedre lys – og om ikke andet gøre ham til et gedigent salgsobjekt.
På grækernes midtbane huserer to af europæisk fodbolds store veteraner. 37-årige Giorgos Karagounis fra Fulham og 34-årige Konstantinos Katsouranis fra PAOK var begge med, da holdet tilbage i 2004 vandt EM, og trods det faktum, at de ligesom alle andre ikke bliver yngre, så har alderen åbenlyst ikke synderligt meget at sige for de to bundsolide midtbanemænd. Ved EM-slutrunden leverede specielt Karagounis en formidabel indsats, og forventningerne til kaptajnen er igen i år store, når bolden skal trille på de brasilianske fodboldbaner.
Holdets ubestridte stjerne skal dog findes i toppen af opstillingspyramiden, hvor den notoriske målsluger, som alle helt sikkert har hørt om, Kostas Mitroglou findes. Den 25-årige Fulham-angriber startede sin professionelle karriere i tyske Mönchengladbach, men efter et par år på reserveholdet skiftede han tilværelsen ud med nye græsgange i hjemlandet, hvor Olympiacos fik glæde af ham. Efter syv sæsoner - med i gennemsnit et mål hver anden kamp og et par lejeaftaler - skiftede han i vinter til Fulham, der dog formentlig må lade ham gå efter slutrunden. Angriberen er langt fra tjent med en tilværelse i næstbedste engelske række, hvor Fulham som bekendt kommer til at opholde sig i næste sæson. Både Arsenal og Dortmund har tidligere meldt deres interesse, men først gælder det dog for Mitroglou om at vise sit værd til slutrunden, og det er der bestemt ikke tvivl om, at han kommer til at gøre.
Ideal-opstilling (4-3-3)
Orestis Karnezis (Granada – lånt i Udinese)
Vasilis Torosidis (AS Roma) – Sokratis Papastathopoulos (Dortmund) – Konstantinos Manolas (Olympiacos) – José Holebas (Olympiacos)
Alezandros Tziolis (Kayserispor) - Giorgos Karagounis (Fulham) - Konstantinos Katsouranis (PAOK)
Giorgos Samaras (Celtic) - Kostas Mitroglou (Fulham) - Dimitris Salpingidis (PAOK)
Grækenlands første kamp ved VM-slutrunden spilles d. 14. juni, når Colombia er modstander på Estadio Mineirão i Belo Horizonte, der har plads til 62.000 tilskuere.
Grækenlands VM-trup
Orestis Karnezis (Granada)
Panaglotis Glykos (PAOK)
Stefanos Kapino (Panathinaikos)
Kostas Manolas (Olympiakos)
Sokratis Papastathopoulos (Borussia Dortmund)
Giannis Maniatis (Olympiakos)
Jose Holebas (Olympiakos)
Giorgios Tzavellas (PAOK)
Loukas Vyntra (Levante)
Vasilis Torosidis (Roma)
Vangelis Moras (Verona)
Alexandros Tziolis (Kayserispor)
Andreas Samaris (Olympiakos)
Kostas Katsouranis (PAOK)
Giorgios Karagounis (Fulham)
Panagiotis Tachtsidis (Torino)
Ioannis Fetfatzidis (Genoa)
Lazaros Christodoulopoulos (Bologna)
Panagiotis Kone (Bologna)
Dimitris Salpingidis (PAOK)
Giorgios Samaras (Celtic)
Kostas Mitroglou (Fulham)
Theofanis Gekas (Konyaspor)