LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rune Gjerulff Petersen

Maradona: Pelé vil altid være nummer to

Diego Maradona håner Pelé, som i argentinerens øjne ikke fortjente at blive hyldet ved årets Ballon d'Or-overrækkelse.
Diego Maradona mener ikke, at hans evige rival, Pelé, fortjente at modtage en ærespris ved Ballon d'Or-ceremonien tidligere på måneden.

De to legender ses generelt som to af de bedste spillere nogensinde, men Maradona er ikke selv i tvivl om, at han var en større spiller end sit brasilianske modstykke. Derfor har han svært ved at forstå FIFAs beslutning om at hædre Pelé.

- I mine øjne vil Pelé altid kun være den næstbedste fodboldspiller sammenlignet med mig. I hans eget land, Brasilien, er Pelé den næstbedste sportsmand efter Ayrton Senna (den tidligere Formel 1-racerkører red.). Pelé vil altid være nummer to, lige meget om det er i international fodbold eller inden for brasiliansk sport, siger Maradona ifølge ESPN og fortsætter:

- Det sørgelige er, at han vil fortsætte med at være nummer to. Da han skulle præsentere Cristiano Ronaldo som årets Ballon d'Or-vinder, udtalte han navnet "Cristiano Leonardo". Det viser bare, hvor han hører hjemme. Jeg er glad for, hvad jeg gør for fodbolden og for mig selv. Jeg er tilfreds i mit hjem i Dubai, mens Pelé lever og ånder for FIFA.

Diego Maradona arbejder i dag som sportsambassadør i Dubai.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder