LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rune Gjerulff Petersen

Zico: Japan kan drille Brasilien

Den brasilianske landsholdslegende, Zico, der som tidligere japansk landstræner også har et indgående kendskab til Japan, vurderer, at det bliver en tæt åbningskamp ved Confederations Cup.
Den tidligere brasilianske landsholdsspiller, Zico, tror godt, at Japan kan give den brasilianske defensiv problemer, når Brasilien og Japan mødes ved Confederations Cup senere.

Brasilien besejrede Frankrig med 3-0 tidligere på måneden, men i de tidligere opvarmningskampe mod henholdsvis England og Chile var 'Selecao' i større problemer.

Ifølge Zico, der også er tidligere japansk landstræner, viste brasilianerne i flere af kampene en sårbarhed i defensiven, som japanerne potentielt kan udnytte:

- Fra hvad jeg har set er Brasilien stadig lidt for sårbare for min smag, og de giver modstanderne for meget plads, især til at skyde uden for boksen, hvilket vi så mod England og Frankrig, siger Zico til FIFA.com og uddyber:

- Vi er ikke kompakte nok. England scorede ikke to gange udenfor boksen ud fra rene tilfældigheder. Det er farligt mod et hold af spillere, som kan skyde fra distancen som Honda, Endo og Hasebe.

- Der er stor chance for, at kampen kan blive én af de tætteste nogensinde mellem de to hold, og det er der to grunde til. For det første bliver japanerne hele tiden stærkere med flere og flere spillere i ligaer som den tyske, italienske, engelske og russiske. Dertil kommer, at Brasilien stadig leder efter deres optimale formation. Alt i alt ligner det en fascinerende kamp, slutter Zico.

Brasilien møder Mexico i deres anden gruppekamp, mens Italien venter i det sidste gruppeopgør.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder