LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Facts om Esbjerg fB – FCM: 0-1

Danny Olsens scoring til 1-0 var det første mål, som Esbjerg har indkasseret inden pausen på eget græs i Superligaen, siden Martin Vingaards scoring den 4. august 2012.
• FCM er for første gang siden 4. runde i denne sæson placeret i den øverste halvdel af tabellen.

• FCM har for første gang nogensinde vundet tre udekampe i streg mod Esbjerg i Superligaen.

• FCM har for første gang nogensinde holdt målet rent i tre udekampe i streg mod Esbjerg i Superligaen.

• Esbjerg tangerede deres længste måltørke nogensinde på eget græs i Superligaen mod en specifik klub. Esbjerg har tidligere spillet tre hjemmekampe i streg uden at score mod AaB (oktober 1999-april 2002).

• Med kampene i Herning inkluderet har Esbjerg nu ikke scoret i de seneste fire indbyrdes opgør mod FCM i Superligaen. Det er første gang nogensinde, at vestjyderne har spillet fire Superligakampe i træk mod en specifik klub uden at komme på måltavlen.

• Esbjerg kom slet ikke på måltavlen mod FCM i denne sæson. Det er blot tredje gang i klubbens historie, at vestjyderne går igennem en hel Superligasæson uden at komme på måltavlen mod en specifik klub. Esbjerg scorede heller ikke mod Silkeborg i 1999-2000-sæsonen og mod Brøndby i 2001-2002-sæsonen.

• FCM har for femte gang i klubbens historie holdt målet rent i alle indbyrdes opgør mod en specifik klub i en bestemt Superligasæson. Det har midtjyderne tidligere præsteret mod Herfølge (2000-2001), Lyngby (2001-2002), FCN (2008-2009) og mod AC Horsens (2010-2011).

• Esbjerg har det meget svært i denne sæson, når modstanderne kommer på måltavlen. Vestjyderne har nemlig kun hentet seks point i alt i de foregående kampe i denne sæson, hvor vestjyderne har lukket mål ind. Hvis man ser på Esbjergs 35 point i denne sæson, så er de 29 af dem altså hentet i kampe, hvor vestjyderne har holdt målet rent. Det svarer til 83 %.

• EfB har fortsat kun vundet en kamp i denne sæson, hvor modstanderne også er kommet på måltavlen. Det var 2-1-sejren over AGF den 4/3 2013.

• Esbjerg er fortsat det eneste hold i ligaen, der ikke en eneste gang i denne sæson har fået point i en kamp, hvor klubben er kommet bagud 0-1.

• For første gang siden april 2012 har FCM vundet to udekampe i streg i Superligaen.

• Esbjerg led deres første nederlag på eget græs i Superligaen siden 1-2-kampen mod SønderjyskE den 28. oktober 2012.

• For anden udekamp i træk holdt FCM målet rent. Det er en tangering af klubrekorden, der er sat ni gange tidligere, senest i perioden december 2011-marts 2012.

• For første gang siden perioden april-maj 2012 har FCM vundet tre Superligakampe i streg.

• For første gang siden 0-0-kampen mod AC Horsens den 19. august 2012 må Esbjerg gå fra hjemmebanen uden at have scoret i en Superligakamp.

• Hvis man tæller kampene i Herning med, så har Esbjerg nu ikke formået at besejre FCM i de seneste seks indbyrdes opgør siden 2-1-sejren på eget græs den 11/4 2010. Det er første gang nogensinde, at EfB har haft så lang en serie uden sejre i de indbyrdes Superligaopgør mod FCM.

• Danny Olsen scorede sit tredje mål mod Esbjerg i Superligaen. Han nettede også i FCNs 5-3-udesejr den 6. august 2006 og i FCMs 3-1-hjemmesejr den 14. september 2008.

• Kun to gange i denne sæson er FCM gået fra banen uden at have scoret i en Superligakamp. Det er delt sæsonrekord sammen med FCK.

• Hvis FCM scorer i resten af kampene i sæsonen, så vil de tangere SL-rekorden for flest kampe med scoringer i en sæson med den nuværende struktur. Den indehaves af Brøndby (1996-1997 og 2002-2003) og FCK (2010-2011), der begge scorede i 31 ud af sæsonens 33 kampe.

• Inden dagens kamp havde Esbjerg ellers ikke indkasseret et eneste mål inden pausen i deres seneste 10 hjemmekampe i Superligaen.

• Esbjerg har tabt alle de otte kampe i denne sæson, hvor vestjyderne har indkasseret mål i første halvleg.

• Esbjerg har på trods af resultatet i dag stadig en særdeles god mulighed for at blive den oprykker i Superligaens historie, der har indkasseret færrest mål i en Superligasæson med den nuværende turneringsstruktur. Den deles på nuværende tidspunkt af AC Horsens (2010-2011) og AGF (2011-2012), der begge indkasserede 40 mål som oprykkere i de respektive sæsoner. Esbjerg har foreløbig indkasseret 29 mål i denne sæson.

• For anden gang gik Esbjerg igennem en hel Superligasæson uden at besejre FCM. Det gjorde vestjyderne også i 2010-2011-sæsonen.

• Esbjerg har fortsat ikke vundet en Superligakamp, hvor Michael Tykgaard har passet fløjten (2 uafgjorte, 5 nederlag).

• Esbjerg og FCM er sikre på at undgå nedrykning, hvis man ser på statistikken. Ingen hold er nemlig nogensinde rykket ned efter at have haft så stor afstand til holdene under nedrykningsstregen så langt inde i sæsonen.

• I sæsonen 1995-1996 rykkede Ikast FS ned, selv om klubben efter 28 runder havde fire points afstand til holdene under stregen. Men ingen hold er rykket ned efter at have haft over fire points afstand til holdene under nedrykningsstregen efter 28 runder.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder