FC Midtjyllands U19-hold er i finalen i international turnering
FC Midtjylland U19 er klar til finalen i NextGen Cup efter at have spillet 1-1 mod West Ham U19.
Midtjyderne kom foran efter 31 minutter. West Ham pressede på efter pausen og fik udlignet i det 74. minut, men det ændrede ikke på, at FC Midtjylland med resultatet sikrede sig førstepladsen i Gruppe B.
Efter to kampe står FCM noteret for fire point og en målscore på 6-4, hvilket er nok til at holde Slavia Prag bag sig i tabellen. Dermed venter der nu en finalekamp mod vinderne af Gruppe A.