Liverpool kan tjene store penge på Salah
Den egyptiske stjerne kan næste sommer sikre et stort beløb i Liverpools pengekasse.
Der har i 2025 været en del spekulationer omkring Mohamed Salah, da den egyptiske stjernes kontrakt egentlig stod til at udløbe denne sommer.
Det endte dog med, at Liverpool og Salah blev enige om at forlænge aftalen, men det betyder ikke nødvendigvis, at egypteren bliver i den engelske storklub mange år ud i fremtiden.
Football Transfers skriver nemlig nu, at Salah allerede har besluttet sig for, at han kun spiller for Liverpool frem til næste sommer, selvom han har forlænget sin aftale med flere år.
Planen er, at Salah i sommeren 2026 skal skifte til Saudi Arabien, hvilket også vil betyde, at Liverpool kan komme til at tjene rigtig mange penge på ham ved et salg.