Fodbold nyheder

EM - 1976

Af Jonatan May

Da sommerens EM står for døren, vil Indkast.dk i tiden op til gennemgå de tidligere slutrunder. Næste stop - 1976.

Article image

EM-slutrunden i 1976 var et af flere beviser på, at europæisk fodbold var under konstant udvikling. For selvom Vesttyskland gentog det fornemme spil de havde vundet turneringen med i 1972, blev de aldrig ligeså dominerende, da flere andre hold også ville spille med.

Den stigende jævnbyrdighed betød også, at flere af de førhenværende favoritter ikke gik videre fra kvalifikationsgrupperne, hvorfor blandt andre England, Ungarn og Italien måtte sige farvel til turneringen inden kvartfinalerne.

Til trods for at have vundet deres første kvalifikationskamp 3-0 over Tjekkoslovakiet, skulle det vise sig at England måtte lade livet til selv samme modstander. Ungarn blev sendt hjem af den store overraskelse fra Wales, der endda var det hold, der gik videre med flest point (10). Italien måtte tage til takke med en 3. plads i deres pulje, hvor Holland der aldrig tidligere var gået videre fra kvalifikationen, slog Polen på 2. pladsen med en bedre målscore.

I de øvrige grupper kvalificerede Jugoslavien, Spanien, Sovjetunionen, Vesttyskland og Belgien sig.

I kvartfinalerne gik den dog ikke længere for belgierne, da de over to opgør tabte hele 7-1 til Holland, der med spillere Johan Neeskens, Johan Cruyff og Rob Rensenbrink for alvor manifesterede sig som en stor fodboldnation.

Andetsteds sørgede tjekkoslovakerne for, at Sovjetunionen ikke gik videre fra kvartfinalen, som de havde gjort det ved samtlige tidligere turneringer, da de efter at vundet 2-0 hjemme sikrede sig det videre avancement qua 2-2-resultatet i Kiev.

Turneringens store overraskelse fra Wales kom aldrig længere end til kvart-finalerne, hvor slutspillets jugoslaviske værter sikkert slog dem 3-1 over to kampe.

I den fjerde og sidste kvart-finale mødte de evige kandidater til trofæet fra Spanien de forsvarende mestre fra Vesttyskland. I de to kampe der spilledes understregede vesttyskerne deres rolle blandt de suverænt bedste fodboldnationer. Således vandt man sikkert 2-0 hjemme på Olympia Stadion efter at have spillet 1-1 på Vicente Calderon.

Det faktum, at en EM-turnering aldrig tidligere havde været lige så jævnbyrdig som den var det i 1976, blev kun yderligere udpenslet, i det begge semi-finaler skulle afgøres i forlænget spilletid - noget der aldrig før var sket.

I den første semi-finale sørgede Tjekkoslovakiets Anton Ondrus for, at både de og modstanderne fra Holland scorede et mål i den ordinære spilletid, da han selv scorede i det 19- minut, hvor efter han i det 77. scorede et selvmål, hvorfor der skulle spilles yderligere 30 minutter.

Her sørgede først Zdenek Nehoda og senere Frantisek Vesely dog for, at tjekkoslovakkerne gik videre med det endelige resultat 3-1.

I den anden semi-finale, der stod i mellem værterne fra Jugoslavien og Vesttyskland, skulle der ligeledes spilles 120 førend en vinder var fundet.

Jugoslavien kom eller stærkt fra start, eftersom de efter bare 30 minutter førte 2-0. I 2. halveg skiftede vesttyskerne imidlertid til det gear, der havde sikret dem trofæet fire år tidlgiere. Nu sikrede det dem en finale-plads. Efter Heinz Flohe reducerede i det 64. minut, overtog Dieter Müller showet i det 80. Han scorede stod nemlig bag det udlignende mål i det 82. minut, hvorefter han i den forlængede spilletid fuldendte sit hattrick og bookede vesttyskernes billet til finalen.

Ingen af de to finale-deltagere skulle dog vise sig at være færdige med den forlængede spilletid.

Endnu en gang skulle vesttyskerne bagud med 2-0 før de meldte sig ind kampen - og lige som deres semi-finale skete det ganske hurtigt, nemlig efter kun 25. minutter.
Til forskel fra semi'en skulle der dog kun gå tre minutter, før Dieter Müller reducerede til 2-1.

Herfra bølgede kampen frem og tilbage ind til det 89. minut hvor Bernd Holzenbein stod for den forløsende udligning, da dødboldsspecialisten Rainer Bonhof lagde et hjørnespark lige i panden på ham.

Ingen af de to hold formåede at skabe et overtag - eller score et mål - i de 30. efterfølgende minutter, hvorfor der måtte en straffesparkskonkurrence til at afgøre kampen. En sjov detalje er, at tjekkoslovakkerne troede, at der skulle spilles en omkamp, hvorfor de traskede mod omklædningsrummet, da dommerens fløjte havde lydt.

Den tilsyneladende ringe forberedelse til en sådan afgørelse skulle dog vise sig at være nok for dem.

Da Uli Hoeness brændte vesttyskernes fjerde straffespark, og tjekkoslovakkerne havde scoret på deres fire, stod det klart, at Anton Panenka nu kunne afgøre finalen. Og det gjorde han - med det måske mest omtalte straffespark nogensinde.

For første gang i fodboldhistorien eksekverede Panenka nemlig skuddet fra 11-meter-pletten, ved at chippe bolden ind bag Maier, hvorfor han sidenhen har fået ”skuddet” opkaldt efter sig.

Se den kølige afslutning her:




Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik