Fodbold nyheder

Wenger åbner op om lynlåsproblemer

Af Obaida El-Itr

I sin tid som Arsenal-manager havde Arsène Wenger ofte problemer med lynlåsen på sin jakke. Nu åbner han op om det sjove emne.

De fleste fodboldfans kan smilende huske tilbage på Arsène Wengers utrættelige kampe mod lynlåsen på sin lange, lange jakke.

Utallige gange har manageren - til stor morskab - haft svært ved at lyne sin lange dynejakke. Det fik holdets sponsor, tøj- og skofirmaet PUMA, til at forære Wenger en ny model, så han kunne koncentrere sig om, hvad der foregik på banen.

I et interview med beIN SPORTS blev Wenger spurgt ind til sin evige kamp mod lynlåsen.

- Jeg er faktisk blevet meget bedre til det. Jeg ved godt, at det til tider tog for lang tid, men jakken var for lang, og nogle gange fungerede det ikke.

- Jeg fandt senere ud af, at folk holdt øje med mig og synes det var morsomt. Det var også derfor, at jeg stoppede med at kæmpe så meget med lynlåsen hvis den ikke virkede første gang, siger Arsène Wenger med et smil.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik