LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa Conference League
Víkingsvöllur
Víkingur Reykjavík
Brøndby IF
Daniel Hvalsø Carlsen

Hvor er den røde tråd i Brøndby?

Conference League har høj prioritet i Brøndby. Men det ser ikke meget ud til, at truppen overhovedet er gearet til det.

- Det er som om, at deres 2-0-scoring tager luften ud af et hold, der spiller mange kampe for tiden …

Brøndby-træner Frederik Birk forklarede et stykke hen ad vejen den sølle indsats mod Viborg med træthed ovenpå et travlt program i starten af sæsonen. 

Men hvor er sammenhængen, når man kigger på klubbens erklærede målsætning om at deltage i ligaspillet i Conference League?

Hvis det skulle lykkes Brøndby at bane sig vej forbi først islandske Vikingur - og derefter franske Strasbourg - så venter der altså et hav af kampe resten af året i både Superliga, Conference League + nogle danske pokalkampe. 

Er man allerede trætte ovenpå et dobbeltopgør mod færøske HB Tórshavn, så står det ikke optimalt til. For at sige det mildt. 

Tilbage står spørgsmålet: 

Hvorfor har man ikke kommunikeret koblingen mellem europæiske ambitioner og kampprogrammet bedre ud?

Træneren står til dels og forklarer et nederlag med belastning grundet et travlt program - samtidig med, at klubben erklærer, at man gerne vil ud at spille endnu flere kampe i Europa?

Der er noget, som ikke hænger helt sammen i Brøndby IF. 

Hvor er den røde tråd, ville Shu-Bi-Dua have sunget …

I løbet af den næste uges tid spiller Brøndby: Ude mod Vikingur, hjemme mod Vejle og hjemme mod Vikingur. 

Det skal blive spændende at se, hvordan tingenes tilstand på vestegnen er torsdag i næste uge efter dét program. 

Frederik Birk er i hvert fald klar til at forsvare sine dispositioner. Også for rullende kameraer lige på og live i bedste sendetid.  

Mange har en mening om Birk vs. Tøfting:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder