LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Fredagens internationale rygter: Jackson, Højlund og Martinez

Bayern München melder sig nu også på banen i forhold til Nicolas Jackson. AC Milan vil leje Rasmus Højlund, og så kan Inigo Martinez' tid i FC Barcelona snart være ovre.

Bayern blander sig i Jackson-kampen
Bayern München melder sig nu også interesserede i Chelseas 24-årige senegalesiske angriber Nicolas Jackson. London-storklubbens pris på ham er 426 millioner kroner, og han er også et transfermål for Newcastle. (Sky Sports Germany)

AC Milan vil leje Højlund
AC Milan er interesserede i at forstærke sig med den 22-årige danske landsholdsangriber Rasmus Højlund fra Manchester United, som kan handles for cirka 266 millioner kroner. Milaneserne er dog mest interesserede i en lejeaftale. (Gazetta dello Sport)

Martinez vil forlade Barca til fordel for Al-Nassr
FC Barcelonas 34-årige spanske forsvarsveteran Inigo Martinez står til at annullere sin kontrakt hos catalonierne for i stedet at gennemføre en fri transfer til saudiarabiske Al-Nassr. (Mundo Deportivo)

Roma får bud på Echeverri afvist
AS Roma har fået afvist et bud på Manchester Citys 19-årige argentinske midtbanespiller Claudio Echeverri, da den engelske storklub ønsker at udleje ham til søsterklubben Girona, der er en del af City Football Group-ejerkredsen. (Calciomercato)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder