LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Landsholdsspiller er tilbage efter virus

San Diego FC kan gå ind til mandagens Western Conference-semifinale mod Minnesota United i stærkeste offensiv opstilling. Både Anders Dreyer og Hirving “Chucky” Lozano er tilbage i træning efter udfordringer på landsholdstjeneste og bliver klar til opgøret, bekræfter cheftræner Mikey Varas til San Diego Union-Tribune.

Dreyer missede Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Skotland tirsdag på grund af den virus, der ramte store dele af landsholdstruppen. Nu er han tilbage på træningsbanen – til stor lettelse for Varas:

“Det gode er, at både Lozano og Dreyer er raske og tilgængelige. Det er det bedst mulige scenarie,” siger træneren.

Den danske offensivprofil har været en åbenbaring i sin første MLS-sæson og er både kåret til Newcomer of the Year og finalist til MVP-prisen. Med 19 mål og 18 assists er han San Diegos mest toneangivende spiller.

Lozano, som også vendte tilbage med mindre problemer fra Mexicos landskampe, ventes igen at starte ude, mens Amahl Pellegrino tager pladsen fra begyndelsen. Men mexicanerens betydning er klar, understreger Pellegrino:

“Han er en målscorer, han laver assist, og han er en klasse-spiller. Vi håber, han bringer alt, hvad han kan, i disse kampe.”

Mandagens playoffkamp spilles på Snapdragon Stadium, hvor San Diego FC jagter en plads i Western Conference-finalen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder