LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Dansk angriber er perfekt som afløser for engelsk stjerne

Jamie Vardy kan være på vej ud hos Leicester, og den perfekte afløser for ham vil være Kasper Dolberg.

Tilbage i 2012 skiftede Jamie Vardy fra Fleetwood Town til Leicester, og han blev den første spiller i historien til at blive solgt for mere end 1 mio. £ fra en klub udenfor det engelske ligasystem.

Tiden i Leicester har været en stor succes for Vardy, da han har været med til at spille klubben op i Premier League, og han spillede også en stor rolle i deres sensationelle engelske mesterskab i 2015/16.

Vardy er nok den største profil hos Leicester nogensinde, og han nærmer sig sit mål nummer 200 for den engelske klub. Klubben spiller i denne sæson i Championship, og her er Vardy stadig godt spillende, med hans mål bidrager han til, at Leicester er godt på vej tilbage til Premier League.

Den rutinerede angriber er dog også blevet 37 år, og derfor er det ikke utænkeligt, at Leicester vil kigge efter en erstatning for ham efter denne sæson.

Fbref er et værktøj, der samler stats for de forskellige spillere, og sammenligner dem, og de kommer med et bud på, hvem der vil være den perfekte erstatning for Vardy. De peger på den danske angriber Kasper Dolberg, der spiller for Anderlecht, som ham, Leicester bør hente for at erstatte Vardy.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder