Fodbold nyheder

- Mourinho fortjener en æresmedalje

Af Tobias Tange

Selvom Pep Guardiola gør det rigtigt godt, foretrækker Benni McCarthy alligevel Mourinho, som han mener, skal have en medalje.

Vi har alle sammen brug for rollemodeller for at se, at vi faktisk kan blive succesfulde indenfor vores interesse eller arbejde. Hvis man skal til at starte som fodboldtræner, vil mange nok kigge mod store trænere som Pep Guardiola, som er respekteret både for sine resultater og spillestil.

Det er dog naturligvis ikke tilfældet for alle sammen. En af dem, som netop ikke kigger mod dem, er den tidligere Porto- og West Ham-spiller, Benni McCarthy, som dog anerkender deres kvaliteter. Han kigger i stedet for mod José Mourinhos evner for inspiration.

- Jeg er en simpel fyr. Jeg kan lide, hvad Sarri gør, han er meget interesserant. Jeg kan også godt lide Pochettino. Men alle ved, hvilke metoder jeg følger, det er Mourinho, siger McCarthy og fortsætter.

- For mig er Mourinho den bedste i verden. Folk kalder det måske kedeligt, men når du har et ordinært (Manchester United red.) hold og bliver nummer to, så vil jeg sige, at Mourinho fortjener en æresmedalje.

Selvom han kigger mod Mourinhos stil, havde Mccarthy dog også rosende ord til overs for Pep Guardiola.

- Alle taler om Pep Guardiola, men ikke alle kan være ham. Det er for avanceret for de fleste spillere. For at gøre som ham, skal man være træner for Barça, Bayern München eller Manchester City, for at have den type spillere.

Den tidligere angriber har selv spillet under Mourinho i Porto, hvor han spillede fra 2003-2006. Her spillede han 74 kampe med 34 mål til følge.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik