Fodbold nyheder

Dolberg: Det er sværere nu

Af Stefan Thomsen

Den øgede opmærksomhed har ikke gjort tingene nemmere for den unge Ajax-komet.

I sidste sæson lavede den unge Ajax-dansker Kasper Dolberg massevis af overskrifter i Danmark og Holland med sine mange mål, og de større europæiske ligaer begyndte også at få øjnene op for den blonde bomber.

De mange ekstra øjne på Dolberg i denne sæson har set en angriber, der slet ikke kan finde målmaskerne. Kun tre mål har han scoret og de kom alle mod en lavt rangeret modstander i den hollandske pokalturnering. Den ekstra opmærksomhed er ikke uden påvirkning på den danske angriber.

- Det er sværere for mig nu, fordi folk holder mere øje med mig. Jeg skal være klogere, end jeg var sidste år, fordi der bliver holdt øje med mig. Når det så er sagt, så skal jeg også til at score nogle mål, og det er det, jeg går på banen for, udtalte Dolberg til DR.

Dolberg og resten af landsholdet skal på torsdag spille en afgørende kamp mod Montenegro i VM-kvalifikationen, og Åge Hareide håber uden tvivl, at Dolberg kan bidrage med mål, hvis han får spilletid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik