Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Waow: Real Madrid-præsident vil hente ung United-stjerne

Real Madrid-præsident, Florentino Pérez, skulle angiveligt være interesseret i at hente Manchester United-stjernen Alejandro Garnacho til den spanske storklub.

Manchester Uniteds 19-årige argentinske offensivspiller, Alejandro Garnacho, har på det seneste fået stor ros for sine præstationer i United-trøjen.

Efter en svær start på sæsonen, er argentineren nu fast mand i United-startopstillingen, og er desuden en vigtig profil for den engelske storklub.

I Premier League er Garnacho noteret for fem scoringer og tre oplæg i 26 kampe, og derfor er der fortsat plads til, at den 19-årige argentiner kan forbedre sit slutprodukt.

De flotte præstationer fra Garnacho har også betydet, at han nu angiveligt har tiltrukket sig interesse fra en europæisk kæmpeklub.

Ifølge det spanske medie Defensa Central skulle Real Madrid-præsidenten, Florentino Pérez, have et godt øje til Alejandro Garnacho, og skulle være interesseret i at skrive kontrakt med den argentinske United-profil.

Mediet melder yderligere, at Florentino Pérez i forbindelse med Real Madrids Champions League-kvartfinale i Manchester mod Manchester City i april, ønsker at mødes med Garnacho, og håber på at kunne overbevise argentineren om at skifte til Real Madrid.

Alejandro Garnacho forlængede sin kontrakt med Manchester United tilbage i 2023 således, at argentineren har kontrakt med den engelske storklub frem til sommeren 2028. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER