LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Fredericia
Brøndby IF
Patrick Andersen

Stort spørgsmål i Brøndby: Hvem starter inde i stedet for profil?

Luis Binks har sat sig på den ene stopper position i Brøndby, men mangler i dagens kamp mod FC Fredericia.

Når Brøndby IF i aften møder oprykkerne fra FC Fredericia på Monjasa Park, bliver det uden den karantæneramte Luis Binks, der normalt danner midterforsvar med Frederik Alves. Dermed opstår spørgsmålet: Hvem skal tage pladsen ved siden af Alves i det centrale forsvar?

Alt tyder på, at valget falder på Rasmus Lauritsen. Den 29-årige forsvarer har været tættere på spilletid end konkurrenten Jordi Vanlerberghe, der under cheftræner Steve Cooper flere gange helt er blevet sorteret fra kamptruppen. Lauritsen har til gengæld været med fast og ligner derfor det naturlige valg mod FC Fredericia.

Brøndby har i de seneste uger fundet et stabilt udtryk under Cooper, og kontinuitet i bagkæden har været en vigtig del af opskriften. Derfor vil det være en overraskelse, hvis belgiske Vanlerberghe, der ikke har været på banen i Superligaen siden august, pludselig springer ind i startopstillingen.

Aftenens kamp spilles klokken 20.00, og Brøndby får massiv opbakning på lægterne, hvor hele 1.900 tilrejsende blågule fans ventes at skabe en intens kulisse på Monjasa Park.

På skadeslisten er fortsat Mats Köhlert, mens Binks altså afsoner karantæne

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder