Vanvittigt skifte i vente: Liverpool vil hente tidligere FC Midtjylland-spiller
Det er ikke hverdagskost, at man som spiller går fra Superligaen til Premier League på omkring to sæsoner. Om ikke andet kan det blive realiteten for den tidligere FC Midtjylland-spiller og nuværende Sporting CP-stopper, Ousmane Diomande.
Den 21-årige ivorianer er angiveligt altså på radaren hos Premier League-mestrene fra Liverpool, som vil kapre den brølstærke midtstopper til januar. Dét beretter mediet, TalkSPORT, der også fremhæver, at Diomande skal agere erstatning for Ibrahima Konate, hvis et salg til Real Madrid kommer i hus.
Også Chelsea lurer på den tidligere FC Midtjylland-spiller, som faktisk imponerende nok ikke nåede at få en Superliga-optræden for ulvene fra Herning. I FC Midtjylland spillede han U19-Ligaen og UEFA Youth League inden turen til Portugal.