Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Stor bet for dansk fodbold: Konkurrent får 375 millioner for flotte CL-år

Red Bull Salzburg skal til klub-VM i USA i sommeren 2025 - noget, som den østrigske klub tjener intet mindre end 375 millioner kroner på, inden der overhovedet er spillet en kamp.

Lidt øv nyhed onsdag aften for FC København, FC Midtjylland, Brøndby og FC Nordsjælland. 

Red Bull Salzburg skal med til klub-VM med det finurlige navn Mundial de Clubes FIFA 25 næste år i USA i en stor FIFA-satsning, hvor de 32 deltagere hver modtager 375 millioner kroner for at være med. 

Det skriver både Marca og den østrigske avis Kronen Zeitung. 

For at Red Bull Salzburg skulle komme med til slutrunden i USA, krævede det, at Arsenal ikke vandt CL i år, da London-klubben ellers ikke kune indhente de østrigske mestre, der havde optjent nok FIFA-point gennem de sidste fem sæsoners CL til at være deltagere ved Mundial de Clubes. 

I og med at Arsenal onsdag aften blev slået ud af Bayern, bliver Red Bull Salzburg det første østrigske hold nogensinde, der skal med til VM for klubhold. 

Træls for dansk fodbold, da østrigerne allerede nu er sikret 375 millioner kroner for bare at være deltager. 

Østrig ligger på 13. pladsen på UEFA-rankingen, mens Danmark ligger på 15. pladsen. 

Danmark ligger i et tæt felt fra 16. pladsen til 12. pladsen, hvor der kun er knap to point fra Israel på 16. pladsen til Schweiz på 12. pladsen. 

Danmark ligger 1,5 point fra Schweiz på 12. pladsen, 1,15 fra Østrig på 13. pladsen. 

I sådan et tæt felt er det dårligt nyt for Danmark, at Red Bull Salzburg modtager 375 millioner kroner af FIFA om lidt over et års tid.

Ifølge Kronen Zeitung er 375 millioner kroner mere, end hvad alle østrigske hold hver har af budget på et helt år, hvis man trækker Red Bull Salzburg fra ligningen. 

Salzburg bliver det 12. og sidste europæiske hold, der kvalificerer sig til turneringen i USA. 

Følgende UEFA-hold har kvalificeret sig til slutrunden i USA: Manchester City, Real Madrid, Bayern München, PSG, Chelsea, Inter, Borussia Dortmund, FC Porto, Benfica, Juventus, Atlético Madrid og Red Bull Salzburg.

Udover de europæiske hold er de brasilianske hold Flamengo, Palmeiras og Fluminense med fra Sydamerika, Neymars Al Hilal, Alexander Scholz' Urawa Red Diamonds og sydkoreanske Ulsan Hyundai fra Asien, mens det fra Afrika er marokkanske Wydad og Wessam Abou Alis Al Ahly, der skal med til det store show næste år i USA. 

Auckland City FC fra New Zealand repræsenterer Oceanien. 

Turneringen i USA afvikles fra den 15. juni 2025 til den 13. juli i et format, der minder om landsholdenes VM-slutrunden i 2022 med otte grupper af fire hold. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER