Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Bayern i 24/25: Henter ex United-manager og vil have brølstærk forsvarer

Bayern München går efter at gøre Ralf Rangnick til klubbens træner i næste sæson og vil forsøge at hente Jonathan Tah i Bayer Leverkusen.

Ralf Rangnick var i store dele af april kædet sammen med Bayern-trænersædet fra næste sæson, og der er flere tegn på, at den østrigske landstræners nye job som træner for den tyske storklub er lige oppe over. 

Transferjournalisten Nicolò Schira skriver på X, at den tidligere United-manager rykker tættere og tættere på Bayern, og en sikker landing forventes snart. 

Bayern skal til at ansætte en vaskeægte Red Bull-leder, der giver vinger, og som står for benhård overfaldsfodbold, hvor alle mand rykker med frem uden bold og angriber med et hav af dybdeløb og står for hurtig omstillingsbold.

Efter Kim Min-jaes rædderlige kamp mod Real Madrid kan det være, at Bayern overvejer at købe kvali-tysk til forsvaret. 

Transferjournalisten Ekrem Konur skriver på X, at Bayern er i gang med at forhandle med Leverkusen og Jonathan Tah om en handel. Det samme skriver Sky Sport DE. 

Tah skulle være åben over for et skifte til den sydtyske mastodont.

Hvis Bayern lykkes med at hente Tah og Rangnick, venter der flere store turneringer i næste sæson. 

Udover CL, Bundesligaen og den tyske cup er den tyske storklub deltager ved FIFA's store satsning i sommeren 2025, "Mundial de Clubes FIFA 25".

Turneringen afvikles fra den 15. juni til den 13. juli i USA, og hver deltager modtager 375 millioner for blot at være med. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER