Et skridt nærmere: Arsenal overværede to Premier League-stjerner i direkte duel
Wolverhampton spillede lørdag eftermiddag hjemme mod Brentford i en vigtig kamp mellem to hold i midten af Premier League.
Kampen var dog ikke kun interessant for de to omtalte klubber. Arsenal havde nemlig udset kampen som en mulighed for at kigge lidt nærmere på to af de spillere, som har været rygtet til Mikel Artetas mandskab.
Pedro Neto fra Wolves og Ivan Toney fra Brentford var de to spillere, The Gunners kiggede på.
Særligt englænderen gjorde sig bemærket igen, da han lukkede kampen med sin scoring til 0-2, og dermed kunne Brentford rejse hjem til London med de tre point.
Om de to spillere gjorde sig nok bemærket til at Arsenal vil lægge et bud til sommer vides ikke, men interessen for de to offensive profiler er i hvert fald bekræftet.