Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Silkeborg-talent valgte Ajax over Manchester United

Ajax overgik Manchester United i forhold til at lokke ungt dansk offensivt talent til. Læs om den unge danskers tanker bag skiftet herunder.

Sidste sommer var der stor begejstring i og omkring Silkeborg IF, da klubben fra Søhøjlandet sendte deres unge stortalent Lasse Abildgaard afsted til den hollandske storklub Ajax.

Den blot 17-årige kantspiller skrev i juli under på en tre år lang kontrakt med Amsterdam-mandskabet, men angiveligt havde den talentfulde teenager flere store tilbud.

For ifølge mediet Daily Mirror kunne Abildgaard også have valgt at tage til både Manchester United og RB Leipzig, som han også var til prøvetræning hos.

Ifølge en historie hos Tipsbladet valgte han især Ajax, fordi han og hans familie og rådgivere mente, at det var det bedste skridt at tage i forhold til hans udvikling.

Og ifølge Daily Mirror trives han altså rigtig godt i det hollandske, hvor han siger følgende om tilværelsen:

- Det er selvfølgelig stort at få muligheden for at skifte til sådan en klub og at være god nok til, at klubben tror på dig. Hver dag man møder ind, holder der dyre biler, man ser Ajax-logoet, der er sikkerhedsvagter og mange træningssessioner. Det er bare fedt at trække Ajax-tøjet på hver dag.

- Så selvom United er en større klub end Ajax, blev de overgået af hollænderne, som da også er notorisk kendte for at tiltrække unge danske fodboldtalenter.

Abildgaards fremtid ser på mange måder lys ud, da han også spiller på det danske U17-landshold, hvor den venstrebenede kantspiller i 2024 allerede står noteret for to scoringer. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER