LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Deadline day: Får FCK deres drømmespiller og sælges FCM-stjerne for rekordbeløb?

Mandag er årets mest hektiske dag på transfermarkedet, og i Superligaen er der flere uafklarede spørgsmål, der kan få stor betydning for sæsonens videre forløb.

I Herning er alt fokus rettet mod Franculinho, der med sin vilde start på sæsonen har spillet sig på radaren i store europæiske klubber. FC Midtjylland har hidtil afvist alle henvendelser, men meldingen er klar: det kræver formentlig mindst 250 millioner kroner, hvis ulvene skal slippe deres største profil.

På Vestegnen kan Brøndby også blive tvunget til handling. Clement Bischoff har blot et år tilbage af sin kontrakt, og intet tyder på en forlængelse. Klubben risikerer derfor at miste ham gratis til næste sommer, og det har åbnet for et muligt salg, hvis et tilstrækkeligt bud tikker ind. Flere engelske Premier League-klubber følger situationen tæt.

Hos Brøndbys evige rivaler, FC København, er midtbanen det store tema. Skaden til Magnus Matsson har lagt yderligere pres på ledelsen, der stadig mangler at finde en afløser for Victor Froholdt. Tipsbladet har berettet om gentagne bud på AGF’s Mads Emil Madsen, men endnu uden succes. Spørgsmålet er, om FCK på transfervinduets sidste dag lykkes med at lande den spiller, der kan stabilisere holdets midtbane.

Mandag bliver dermed afgørende for tre af Superligaens største klubber – og måske også for balancen i toppen af rækken.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder